0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Lindsey Wasson/Ritzau Scanpix
Foto: Lindsey Wasson/Ritzau Scanpix

Boeing 737 MAX fly parkeret på Boeings fabrik i Renton, Washington, REUTERS/Lindsey Wasson/File Photo

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Boeing får positiv feedback på opgradering til ulykkesfly

USA's luftfartsmyndigheder siger god for en ny Boeing-opdatering. Den mangler dog stadig endelig godkendelse.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Et tilsynsudvalg ved de amerikanske luftfartsmyndigheder (FAA) har tirsdag meddelt, at en opdatering til Boeings 737 MAX-fly er 'operationelt egnet'.

Boeing har i flere uger arbejdet på en softwareopgradering til flyene.

Årsagen er, at flytypens såkaldte MCAS-system mistænktes for at have været skyld i to dødelige flyulykker inden for det seneste halve års tid.

Det har fået flere lande og myndigheder til at holde flyene på jorden.

Ud over et opdateret system oplyser FAA's udvalg også, at der fremover bliver indført yderligere træning til at håndtere MCAS-systemet.

Boeings nye opdatering er ikke endeligt godkendt af FAA endnu.

Der kom for alvor fokus på Boeings 737 MAX-fly efter to flystyrt med netop den flytype. Det ene skete i Etiopien i marts. Her mistede 157 mennesker livet. Det andet var i Indonesien i oktober, hvor 189 personer omkom.

MCAS-systemet, der mistænkes at være skyld i styrtene, er et automatisk anti-stall-system, der skal forhindre, at flyet mister opdrift.

Softwaren er udviklet på grund af det nye flydesign, der har rykket de kraftigere motorer længere frem på skroget.

Det giver ifølge Boeing flyet en større tendens til, særligt under take-off, at presse flyets næse opad mod himlen. Bliver flyets stigning for stejl, taber det for meget hastighed, og det kan føre til det, man kalder at 'stalle'.

Det betyder, at flyet kommer så langt ned i hastighed, at det styrter ned.

MCAS-systemet virker ved, at det peger flyets snude nedad, når det registrerer, at dets vinkel i luften er for stejl.

Ved både ulykken i Etiopien og i Indonesien har det været fremme, at flyet efter take-off fluktuerede meget op og ned i hastighed og højde.

Det har ledt eksperter til at mistænke, at MCAS-systemet kan have tvunget flyene ned, hvis ikke piloterne har kunnet slå det fra.

For eksempel hvis den sensor, som MCAS -systemet bruger til at læse flyets hældning, har været defekt.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne

    Henter…

Forsiden