Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Ishara S. Kodikara/Ritzau Scanpix
Foto: Ishara S. Kodikara/Ritzau Scanpix

Srilankanske specialstyrker i aktion efter bombeangrebene i Colombo

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Overblik: Det ved vi om attentaterne i Sri Lanka

Sri Lankas præsident, Maithripala Sirisena, oplyser fredag, at den formodede leder bag bombeangrebene er død. Terrorbevægelsen Islamisk Stat har taget skylden for angrebene.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Overblikket er opdateret fredag den 26. april 18:30.

Det er sket:

  • Søndag morgen, midt i påsken, var der seks eksplosioner i et koordineret angreb på tre hoteller og tre kirker på Sri Lanka. Eksplosionerne skete inden for 20 minutter. Først på eftermiddagen fulgte to andre eksplosioner i et hotel og et hus i hovedstaden, Colombo.
  • Det officielle dødstal efter bombeangrebene er omkring 253. Dødstallet blev først opgjort til 359 dræbte, men er siden nedjusteret.
  • Ofrene kommer fra mindst 12 forskellige lande. De fleste er lokale. Mindst 31 udenlandske ofre er identificeret af myndigheder, familie eller medier i deres hjemlande.
  • Tre danskere er blandt de dræbte. Alle tre er børn af forretningsmanden Anders Holch Povlsen, der ejer Bestseller-koncernen.


Athit Perawongmetha/Ritzau Scanpix
Foto: Athit Perawongmetha/Ritzau Scanpix

To dage efter bombeterroren på Sri Lanka bæres en kiste frem til en massebegravelse af ofre.


  • Sri Lankas præsident har erklæret undtagelsestilstand og givet landets militær vidtrækkende beføjelser. Der er natligt udgangsforbud. Regeringen har af hensyn til efterforskningen beordret lukning af sociale medier, og bevæbnede soldater patruljerer i gaderne i hovedstaden Colombo.
  • Australske og amerikanske myndigheder advarer fredag om, at der kan ske nye angreb i Sri Lanka. De srilankanske myndigheder advarer muslimske borgere imod at besøge moskéer på grund af bombefare. Sri Lankas præsident siger på et pressemøde fredag morgen, at myndighederne har kontrol over sikkerheden de næste par dage.
  • En ransagning fredag i den østlige del af landet har ført til eksplosioner og ildkampe mellem soldater og en gruppe mænd. Der er stadig uvist, hvad der præcis er sket, og hvem gruppen af mænd er. Der er angiveligt ingen sårede efter urolighederne. Under ransagningen har soldater fra det srilankanske militær fundet IS-flag og sprængstoffer.

Det ved vi om gerningsmændene:

  • Selvmordsbomberne, der stod bag eksplosionerne, er uidentificerede, men siden søndag er mindst 76 personer blevet tilbageholdt af myndighederne i forbindelse med angrebene.
  • Ifølge myndighederne på Sri Lanka er det en lokal og ikke særlig kendt radikal islamistisk organisation, National Thowfeek Jamaath, som stod bag massakren påskesøndag.
  • Lederen af Thowfeek Jamaath er ifølge internationale medier kendt som ekstremist og har de seneste år vakt opmærksomhed som hadprædikant på nettet. Han begyndte for tre år siden at offentliggøre videoer, hvor han krævede vantro »udslettet«.
  • Tirsdag skrev Islamisk Stats nyhedstjeneste, Amaq, at »krigere fra Islamisk Stat« udførte angrebene. Det blev ikke bekræftet fra anden side. Myndighederne er ved at undersøge, om IS har hjulpet lokale grupper.
  • Sri Lankas præsident Sirisena oplyser fredag, at den formodede leder bag bombeangrebene er død.


Dinuka Liyanawatte/Ritzau Scanpix
Foto: Dinuka Liyanawatte/Ritzau Scanpix

Pårørende til ofre for angrebet i St. Anthony's Kirke ved politiets lighus i Colombo


Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

  • Foreløbigt mistænkes ni personer – otte mænd og en kvinde – for at stå bag angrebet.
  • Den foreløbige efterforskning viser, at de formodede gerningsmænd bag angrebet hovedsageligt er veluddannede og kommer fra rige familier.
  • 4. og 9. april advarede Sri Lankas politichef sine underordnede om angreb mod store og kendte kirker. Han henviste til efterretninger fra udlandet om selvmordsangreb. Tre efterretningskilder siger til Reuters, at indiske myndigheder fulgte op med nye advarsler i timerne op til angrebet.
  • Præsident Sirisena har som følge af advarslerne om forestående terrorangreb, der ikke blev reageret på, fyret landets forsvarsminister og den øverste politidirektør.

Her skete angrebene:

  • Der er tre ramte kirker: St. Sebastian’s i Katuwapitiya, der ligger nord for Colombo, St. Anthony’s Kirke i Kochcikade, Colombo, og en kirke i Batticaloa i Den Østlige Provins.
  • Der er tre ramte femstjernede hoteller: Shangri-La Colombo, Kingsbury Hotel og Cinnamon Grand Colombo.
  • Foruden de seks bombeattentater mod kirker og hoteller er der efterfølgende sket to eksplosioner i Colombo.
  • Ifølge kilder i politiet på Sri Lanka mislykkedes et fjerde planlagt hotelangreb.

Det ved vi ikke:

  • Hvorfor fandt angrebene sted?
  • Hvordan kunne en mindre gruppe, som hidtil mest har været kendt for at smadre Buddhastatuer, håndtere et så sofistikeret og koordineret angreb?
  • Hvem var selvmordsbomberne, og hvem er de mange personer, som myndighederne har anholdt efter angrebene?
  • Hvorfor var det tilsyneladende katolikker, som var hovedmålet for selvmordsbomberne?
  • Hvorfor reagerede myndighederne ikke på udenlandske efterretninger om angreb mod store og kendte kirker?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Andet:

  • Ifølge landets finansminister, Mangala Samaraweera, kommer bombeangrebene til at skabe et tab på over 10 milliarder kroner i landets turistindustri. Han forventer en nedgang i antallet af turister på 30 procent, og at det kan tage op til to år, før den økonomiske situation igen vil blive stabiliseret.

Kilder: AP, Reuters, AFP, Ritzau, Udenrigsministeriet, BBC, The Guardian og New York Times samt srilankanske medier.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse
    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om hvid racisme og White Power-bevægelsen i USA.

  • Finn Frandsen

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?
    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om koens fremtid.

  • Lars Krabbe

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen
    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om den ukendte Kim Larsen.

Forsiden