Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Brunei straffer alligevel ikke homoseksualitet med døden

I en tale søndag sagde sultan Hassanal Bolkiah, at man midlertidigt vil suspendere den nye dødsstraf.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bruneis sultan vil alligevel ikke straffe homoseksualitet med stening til døden.

Det sker som følge af den globale fordømmende reaktion, der har været, på indførelsen af en yderst brutal sharialovgivning.

I en tale søndag sagde sultan Hassanal Bolkiah, at man ville midlertidigt suspendere den nye dødsstraf, skriver nyhedsbureauet Reuters.

I forvejen har Brunei midlertidigt suspenderet dødsstraf for andre kriminelle handlinger.

Sharia-lovgivningen blev indført i sidste måned i det lille kongedømme på den sydøstasiatiske ø Borneo.

Stramningen betyder blandt andet, at personer, der dømmes for at dyrke analsex, skal stenes til døde.

Skal skabe fred og harmoni

Utroskab skal ligeledes straffes med stening. Tyve skal have hugget hænder og fødder af. Og røveri og voldtægt vil udløse dødsstraf.

Det er det eneste land i Øst- og Sydøstasien med sharialov på national plan, skriver nyhedsbureauet AFP.

Lovgivningen fik flere globale aktører til at fordømme kongeriget.

Blandt andre FN, der kaldte det 'en klar overtrædelse' af menneskerettighederne, og flere kendte som skuespilleren George Clooney, mener, at turister burde boykotte kongeriget.

Sultan Hassanal Bolkiah sagde, at der har været flere misforståelser ved den nye sharialov.

»Både den normale lov og sharialovgivningen er til for at skabe fred og harmoni i landet«, sagde sultanen ifølge AFP.

ritzau

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden