Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Sri Lanka indfører natligt udgangsforbud efter uro

Hundreder deltog i voldelige angreb, mens hær og politi så på uden at gribe ind, siger øjenvidne.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sri Lanka har mandag indført et landsomfattede natligt udgangsforbud - fra klokken 21 til klokken 04 før daggry, meddeler politiet.

Det sker, efter at østaten er blevet rystet af antimuslimske demonstrationer og uroligheder i kølvandet på blodige bombeangreb påskedag.

Angrebene blev ifølge myndighederne udført af lokale jihadister. Det skriver dpa.

Myndighederne havde først indført udgangsforbud i blot tre distrikter, men det blev senere udvidet til hele landet.

I mindst seks byer i Sri Lankas nordvestlige provins rykkede politi og soldater mandag ind mod flere hundrede personer, som deltog i angreb mod muslimske butikker og mod muslimske grupper.

Spændt situation i tre uger

Under politiets aktioner blev der affyret varselsskud og anvendt tåregas mod en folkemængde, som blev ledet af kristne.

Situationen har været spændt i landet, siden lokale islamister angreb tre hoteller og tre kirker 21. april. 258 mennesker blev dræbt.

Under de voldelige sammenstød mellem kristne og muslimer i weekenden blev der blandt andet kastet sten mod butiksfacader. Flere er kommet til skade.

»Hundredvis af mennesker har taget del i urolighederne, hvor hæren og politiet har set på at uden at gribe ind. De har smadret vores moskéer og ødelagt mange butikker, som ejes af muslimer«, siger en indbygger i området Kottampitiya til Reuters over telefonen.

Personen vil ikke have sit navn offentliggjort af frygt for repressalier.

Sind i kog hos kristent mindretal

Sri Lankas politi har anholdt flere i byerne Chilaw, Kuliyapitiya og Dummalasuriya på Sri Lankas vestkyst.

»For at kontrollere situationen har politiet udstedt et udgangsforbud i de ramte områder i løbet af natten«, sagde Sumith Atapattu, talsmand for Sri Lankas militærpoliti, tidligt mandag.

Ifølge lokale myndigheder er flere af sammenstødene sket efter voldsomme debatter på blandt andet Facebook.

Angrebene påskedag var målrettet kristne i bøn og vestlige turister, og det har bragt sindene i kog hos landets kristne mindretal.

Sri Lankas regering valgte at lukke sociale medier umiddelbart efter angrebet, og man har også lukket for adgangen under de fortsatte optøjer flere gange.

Gerningsmændene bag bombeangrebene var ifølge myndighederne medlemmer af den jihadistiske gruppe National Thowheeth Jama'at, der har erklæret loyalitet til Islamisk Stat i Syrien.

/ritzau/Reuters

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden