Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Jim Watson/Ritzau Scanpix
Foto: Jim Watson/Ritzau Scanpix

Trump har tidligere fremsat skarpe udtalelser om Iran, hvilket har sat fart i bekymringer for, at USA og Iran kan komme i krig.(Photo by JIM WATSON / AFP)

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Trump sender omkring 1500 soldater til Mellemøsten

Militær styrke skal forstærke USA' tilstedeværelse i regionen. Den indsættes inden for få uger.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Præsident Donald Trump sender omkring 1500 soldater til Mellemøsten.

De amerikanske soldater sendes til regionen på et tidspunkt, hvor der er stærke spændinger mellem USA og Iran.

Det amerikanske militær siger i en erklæring fredag, at det mener, at Irans Revolutionsgarde var direkte ansvarlig for angreb på olietankere ud for De Arabiske Emirater. Det skriver Reuters.

USA's militær siger videre, at efterretningsrapporter tyder på, at Iran står bag "en kampagne", som knytter mange trusler forskellige steder i regionen sammen.

Pentagon siger, at der i den styrke, som sendes til Iran, indgår ingeniørstyrker, bemanding til overvågningsfly samt bemanding til missilbatterier.

Kongressen orienteret

Trump-administrationen orienterede tidligere fredag Kongressen om planerne.

De omkring 1500 soldater sendes af sted inden for de kommende uger.

Tidligere på ugen sagde kilder i det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, at der er udarbejdet planer om eventuelt at sende 10.000 soldater til regionen som forstærkninger.

Den fungerende forsvarsminister, Patrick Shanahan, har dog sagt, at der ikke er sat tal på disse planer.

USA begyndte i denne måned at forstærke dets militære tilstedeværelse ved Den Persiske Bugt, da Iran i stigende grad blev opfattet som en trussel.

Amerikanerne har i forvejen tusindvis af soldater i Mellemøsten. Blandt andet på en større flådebase i Bahrain og på en luftbase og et operationscenter i Qatar. Der er desuden omkring 5200 amerikanske soldater i Irak og omkring 2000 i Syrien.

Trump har tidligere fremsat skarpe udtalelser om Iran, hvilket har sat fart i bekymringer for, at USA og Iran kan komme i krig.

»Hvis Iran starter med at kæmpe, så vil det være den officielle afslutning på Iran. Prøv aldrig at true USA«, hed det i et tweet fra den amerikanske præsident tidligere i denne uge.

USA og Iran er i konflikt både i Syrien og Yemen. Her støtter iranerne shiamuslimske houthi-oprørere, der for nogle dage siden sendte raketter mod olieinstallationer i Saudi-Arabien.

USA trak sig ud, selv om det internationale atomenergiagentur (IAEA) under dets inspektioner i Iran har erklæret, at Iran overholder atomaftalen.

Trumps linje over for Iran støttes af blandt andre Israel og Saudi-Arabien.

/ritzau/Reuters

ritzau

Annonce

    C40 - byernes klimatopmøde i København

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden