0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Tolga Akmen/Ritzau Scanpix
Foto: Tolga Akmen/Ritzau Scanpix

Michael Gove - miljøminister. På 'Leave'-fløjen. Nummer to på listen over bookmakernes favorit efter Boris Johnson. Har antydet, at han er parat til at udskyde datoen for brexit endnu en gang i stedet for at forlade EU uden en aftale den 31. oktober. (Photo by Tolga AKMEN / AFP)

Her er de ti konservative, som håber at efterfølge May

Nogle vil ud af EU, aftale eller ej - andre er klar til at udskyde brexit-dato for at forhandle en ny aftale.

Internationalt

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Mandag har Det Konservative Parti i Storbritannien annonceret, hvem der officielt er kandidater til at efterfølge Theresa May som partileder og premierminister:

* Boris Johnson - tidligere udenrigsminister og tidligere borgmester i London. Forhåndsfavorit. En ledende skikkelse i "Leave"-kampagnen for at få briterne ud af EU. Fastholder, at briterne skal ud af EU 31. oktober - med eller uden en aftale.

* Michael Gove - miljøminister. På "Leave"-fløjen. Nummer to på listen over bookmakernes favorit efter Boris Johnson. Har antydet, at han er parat til at udskyde datoen for brexit endnu en gang i stedet for at forlade EU uden en aftale den 31. oktober.

* Jeremy Hunt - overtog posten som udenrigsminister efter Boris Johnson i juli. Stemte i 2016 for at blive i EU, men siger, at han vil sikre en bedre brexitaftale end Mays. Vil ikke tage et "no-deal" scenarie af bordet.

* Dominic Raab - tidligere brexitminister. Gik af i protest mod Mays brexitaftale. På "Leave"-fløjen. Mener, at briterne skal være klar til at forlade EU uden en aftale, hvis man ikke får forhandlet en bedre aftale på plads.

* Matt Hancock - sundhedsminister. Stemte for at blive i EU, men har siden skiftet til brexitfløjen. Er imod at forlade EU uden en aftale.

* Sajid Javid - indenrigsminister. Stemte for at blive i EU, men lover nu at sikre en bedre brexitaftale end Mays. Foretrækker at forlade EU med en aftale, men har sagt, at han også kan acceptere et brexit uden en aftale.

* Andrea Leadsom - tidligere økonomiminister. På "Leave"-fløjen. Ønsker brexit 31. oktober - med eller uden en aftale.

* Esther McVey - tidligere arbejdsminister. Kompromisløs brexitforkæmper. Ønsker brexit 31. oktober - med eller uden en aftale.

* Rory Stewart – udviklingsminister. Stemte for at blive i EU, men er nu på brexitfløjen. Afviser at forlade EU uden en aftale.

* Mark Harper, tidligere "indpisker" hos de konservative i parlamentet. Stemte for at blive i EU. Klar til at udskyde brexit igen for at sikre en aftale, men siger, at han også er klar til at forlade EU uden en aftale.

Kilder: AFP, BBC

/ritzau/

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?