Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Foto: Jan Grarup/Jan Grarup

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dansk Røde Kors retter for første gang en direkte appel til politikerne: Hent danske børn og kvinder hjem fra lejrene i Syrien nu

Jeppe Kofod (S) bør vise sig som »humanismens udenrigsminister«, lyder det fra generalsekretær for Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl, der er vendt forfærdet hjem fra syriske IS-lejre. Men Kofod tøver.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Efter et besøg i Al-Hol-lejren i Syrien retter generalsekretær for Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl, nu for første gang en direkte appel til de danske politikere.

Han opfordrer den nyudnævnte udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), til klart at melde ud, at Danmark gør alt, hvad der er muligt, for at hente danske børn og kvinder ud af IS-lejrene i det nordøstlige Syrien.

»Nu har udviklingsministeren (Rasmus Prehn, red.) kaldt sig solidaritetsminister. Jeg kunne godt tænke mig, at Jeppe Kofod kommer til at kalde sig humanismens udenrigsminister og blandt andet viser det ved at hente de danske statsborgere hjem fra de lejre«, siger Anders Ladekarl.

Han understreger, at Danmark bør retsforfølge dem, der bør retsforfølges, men at der først og fremmest skal tages hånd om børnene, som ifølge generalsekretæren står til at lide en krank skæbne.

Ifølge Politikens oplysninger sidder der omkring 13 danske børn i alderen 0 til 12 år og otte danskregistrerede kvinder i de to lejre Al-Hol og Al-Roj. Flere af dem har siddet i lejrene i årevis, mens andre kom til, da de sidste IS-kontrollerede områder faldt i marts.

I løbet af de seneste tre måneder har 16 forskellige lande hentet 315 udenlandske statsborgere, primært børn, ud af lejrene, og Anders Ladekarls besøg i sidste uge i Al-Hol har gjort det klart, at det haster – specielt for børnene.

»Overalt i Al-Hol lejren så jeg børn i alle farver og i alle kombinationer. Blå øjne, rødt hår. Skæve øjne, sort hud. Men fælles for mange af dem var, at de drev rundt i de 48 graders varme og så ud, som om de var ligeglade med livet. Mange af dem var så tynde, at de lignede børn i en sultkatastrofe. Ikke fordi der mangler mad i lejren, men fordi de er så traumatiserede, at de er holdt op med at spise«, siger han.

Vi mangler, at regeringen offentligt siger: ’Det gør vi’

»Det er fortvivlende. Vi har ingen folkeretslig forpligtelse, så det her er alene en humanitær appel. Vi har vel ikke nogen danske børn, der sidder under værre forhold end dem, der sidder lige dér. Danmark kan lige så godt bide til bolle. Der er ingen andre løsninger for de her mennesker end at tage dem tilbage«, siger han.

Udenrigsminister Jeppe Kofod anerkender, at forholdene i lejrene er svære, men Anders Ladekarl skal ikke regne med, at han vil indfri appellen lige med det samme.

»Det er vigtigt for mig at understrege, at det er forældrene til de tilbageholdte børn, der har truffet det komplet uansvarlige valg om at tilslutte sig en terrororganisation, så de har et kæmpe ansvar for at have bragt deres børn i denne her meget vanskelige situation. De sager, hvor børn er tilbageholdt sammen med deres mødre, er meget komplekse. Derfor skal de belyses af myndighederne enkeltvis med fokus på dansk sikkerhed, humanitære hensyn og Danmarks retlige forpligtelser«, lyder det i et mailsvar fra ministeren.

Han oplyser, at »Udenrigsministeriets Borgerservice har en tæt dialog med de humanitære organisationer i lejrene, også med henblik på at kunne mobilisere hjælp i konkrete sager«.


Ingen klare meldinger


På spørgsmålet om, hvorvidt Anders Ladekarl retter kritik af den forrige regerings håndtering af sagen, lyder svaret:

»Der var ingen klare udmeldinger, og det har der heller ikke været fra den nuværende regering. Den forrige regering gik i gang med at planlægge det, hvis man på et tidspunkt skulle træffe en politisk beslutning om at hente dem hjem. Der sidder jo en taskforce, som forsøger at forberede det her, men den har, i hvert fald ikke offentligt, politisk mandat til at tage de her mennesker hjem. Vi mangler, at regeringen offentligt siger: ’Det gør vi’. Så er jeg sikker på, at der vil komme gang i sagerne«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den forrige regering hentede i juni en såret 13-årig dreng ud, der var blevet skudt i ryggen under flugten fra byen Baghouz i marts, mens Frankrig har hjemtaget to børn med både fransk og dansk baggrund. Ellers er der officielt ikke hentet nogen danske statsborgere ud.

Hverken Venstre eller Konservative er vendt tilbage på Politikens spørgsmål, men den fungerende politisk ordfører for Liberal Alliance mener, at der var god grund til at tage sig tid.

»Jeg tror ikke, den tidligere regering blev færdige med at afveje de sikkerhedshensyn, der er. Det var nok det, der fik den knivskarpe beslutning til at trække ud. Vi vil ikke påføre Danmark en forøget terrorrisiko«, siger Henrik Dahl.

Anders Ladekarl understreger, at han ved, at det ikke er nemt at hente statsborgere ud af de syriske lejre.

Men når Trinidad-Tobago, Australien, Sudan, Sverige, Norge, Belgien, Frankrig, Holland, USA, Rusland, Usbekistan og Kasakhstan i de seneste måneder har gjort det, trænger spørgsmålet sig ifølge Røde Kors-chefen på: Hvor svært er det egentlig?

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden