Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Lig i massevis skyller op på Tunesiens strande, hvor de ender i fællesgrave. EU's forbud mod NGO-skibe har gjort det farligere at være bådflygtning.
Foto: Fathi Nasri/Ritzau Scanpix

Lig i massevis skyller op på Tunesiens strande, hvor de ender i fællesgrave. EU's forbud mod NGO-skibe har gjort det farligere at være bådflygtning.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ligene af migranter driver i land på Tunesiens strande. »Vi kan ikke mere«, siger en lokal fisker

Næsten dagligt melder den tunesiske nationalgarde, frivillige og Røde Halvmåne, der er Røde Kors’ søsterorganisation i de muslimske lande, om lig af skibbrudne migranter, som driver i land på Tunesiens strande.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I over 10 år har fiskeren Chamseddine Marzoug jævnligt bjærget lig på stranden i byen Zarzis i Tunesien. Han har sammen med frivillige og folk fra beredskabstjenesten hjulpet skibbrudne i land og bjærget druknede migranter, og Chamseddine Marzoug er blevet internationalt kendt for sin indsats.

Men nu kan han ikke mere.

»Mandag var jeg med til at begrave 20 ofre, og det bliver ved«, siger han i telefonen fra Zarzis. »Det er så slemt, at vi nu må begrave døde migranter i massegrave. Det er en frygtelig og fuldstændig uværdig situation«.

Næsten dagligt melder den tunesiske nationalgarde, frivillige og Røde Halvmåne, der er Røde Kors’ søsterorganisation i de muslimske lande, om lig af skibbrudne migranter, som driver i land på strandene.

Sidste uge fandt fiskere og frivillige 36 lig på stranden i Zarzis, mens 2 endte på en strand på turistøen Djerba, oplyser Røde Halvmånes koordinator i området, Mongi Slim.

Fællesgrav. Frivillige og organisationen Røde Halvmåne begraver nye ofre 16. juli. Fiskerne finder næsten dagligt døde migranter, som driver op på strandene.
Foto: Fathi Nasri/Ritzau Scanpix

Fællesgrav. Frivillige og organisationen Røde Halvmåne begraver nye ofre 16. juli. Fiskerne finder næsten dagligt døde migranter, som driver op på strandene.

Få dage efter opdagede indbyggere fra Zarzis ligene af to kvinder og et mindre barn på stranden, og der er ofte små børn blandt de druknede.

»Nu har vi også ligposer til børn«, siger Mongi Slim til tv-stationen France24.

Ofrene menes at være blandt de omkring 80 flygtninge og migranter, som i sidste uge gik om bord i en overfyldt gummibåd på den libyske kyst i håb om at nå Italien. Oplysningerne stammer fra tre overlevende og en efterforskning foretaget af International Organization for Migration, IMO.

Ender i fællesgrave

Denne og lignende tragedier var til at forudse, og med den kaotiske situation i nabolandet Libyen med krig mellem stridende fraktioner bliver de hyppigere, mener Chamseddine Marzoug.

»Flere og flere forsøger at slippe ud af Libyen, men mange når ikke langt ud i Middelhavet, før deres gummibåde og plimsollere lider skibbrud. Og nu, hvor de internationale redningsfartøjer ikke længere må operere i Middelhavet, vil stadig flere ende her«.

Kirkegården i Zarzis er allerede fuld. Det samme er den særlige kirkegård for skibbrudne migranter, som Chamseddine Marzoug og andre frivillige etablerede i 2011 i samarbejde med kommunen.

»Nu er vi ved at færdiggøre kirkegård nummer to. Men vi er helt alene, og det kan ikke blive ved. Og det er umenneskeligt, at børn, mænd og kvinder skal ende i fællesgrave«, siger den tunesiske fisker.

I mange tilfælde bliver ligene kørt til nærliggende større byer, men det skal på grund af den voldsomme hede gå hurtigt.

»Derfor har vi brug for materiel som et køretøj med køleudstyr«, siger Chamseddine Marzoug i telefonen fra Zarzis, og hjælpearbejderne i byen og Røde Halvmåne har også brug for andet udstyr.

De står nemlig ofte alene.

Ifølge flere tunesiske medier og den humanitære organisation FTDES (tunesisk forum for økonomiske og sociale rettigheder) har byer som Gabes og Toujane afvist at begrave migranterne på deres kirkegårde.

Flere byer afviser at begrave de druknede migranter på deres kirkegårde. I stedet begraves de udenfor byerne i fællesgrave.
Foto: Fathi Nasri/Ritzau Scanpix

Flere byer afviser at begrave de druknede migranter på deres kirkegårde. I stedet begraves de udenfor byerne i fællesgrave.

I stedet er de blevet kørt uden for byerne i renovationsvogne, hvor de er blevet begravet i fællesgrave, og myndighederne forsøger langtfra altid at undersøge ofrenes identitet ved dna-undersøgelser.

I en erklæring udsendt i sidste uge angriber organisationen de lokale myndigheders og statens »umenneskelige« optræden.

»FTDES og andre organisationer som Røde Halvmåne har i flere år appelleret til myndighederne om at etablere kirkegårde, så ofrene får et værdigt hvilested, men der sker ikke noget«, konstaterer Chamseddine Marzoug.

Nogle kommuner tager ifølge FTDES »værdige beslutninger« om begravelse og identifikation, hvilket giver mulighed for pårørende at finde deres familiemedlemmers og venners gravsteder, men situationen er forskellig fra kommune til kommune.

Når det ikke er muligt at identificere ligene, bliver hvert enkelt gravsted markeret med et nummer og den formodede dato for dødsfaldet, oplyser Marzoug.

Tilfældighederne råder, og det samme gælder antallet af opsamlingslejre for de overlevende migranter, som ifølge kritikerne er helt utilstrækkeligt.

Samtidig står myndighederne over for et stigende antal flygtninge og migranter, som krydser landegrænsen fra Libyen. De færreste har identitetspapirer.

»Det gør det svært for os at skelne mellem den humanitære og sikkerhedsmæssige faktor«, siger guvernøren for Médédine til avisen Le Monde med henvisning til eventuelle terrorister og militante islamister, som kan være blandt migranterne.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Nej til migranter

Regeringen har ved flere lejligheder givet udtryk for, at Tunesien ikke må blive samlingssted for migranter og flygtninge på vej til Europa.

Fra 31. maj til 18. juni i år lod myndighederne det egyptiske fartøj ’Maridive ’vente uden for havnen i Zarzis med 75 migranter om bord. Egypterne havde reddet de 75 fra druknedøden ud for Libyens kyst, men den tunesiske regering ville ikke lade migranterne gå fra borde i Zarzis.

Blandt dem var flere børn, 4 havde behov for øjeblikkelig lægehjælp, og mange var smittet med fnat, meddelte den egyptiske kaptajn myndighederne.

Først efter 18 dage og forhandlinger med blandt andre Røde Halvmåne fik det egyptiske fartøj lov at lægge til.

Forinden havde migranterne skriftligt accepteret øjeblikkelig hjemsendelse, og 64 af dem blev næsten omgående fløjet tilbage til deres hjemland, Bangladesh.

Tidligere på måneden stoppede kystvagten et fartøj med 90 afrikanske migranter og 4 tunesiske menneskesmuglere, som blev sejlet tilbage Sfax.

De slap fra rejsen med livet i behold, men Chamseddine Marzoug ser næsten dagligt alle dem, der ikke overlever.

»Europæerne kan hjælpe os med vores arbejde her. Men I kan især hindre mange af tragedierne ved igen at lade redningsskibene operere ude på Middelhavet«.









Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce





Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden