Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Kevin Lamarque/Ritzau Scanpix
Foto: Kevin Lamarque/Ritzau Scanpix

I Rosenhaven foran Det Hvide Hus præsenterer Donald Trump general John Raymond som den nye leder af USA's nye rumkommando, SPACEKOM.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Stjernekrig: Trumps nye rumkommando peger mod våbenkapløb

Det nye rumkapløb er i gang, og USA’s nyeste tiltag er oprettelsen af en ny rumkommando, der i første omgang vil holde sig til at beskytte amerikanske satellitter.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Til lands, til vands og i luften – og i rummet. Det er de steder, den amerikanske præsident, Donald Trump, regner med, at fremtidens konflikter mellem verdens stormagter kommer til at udspille sig. Derfor har han nu taget næste skridt i at tage teten i rummet ved officielt at godkende USA’s nye rumkommando, United States Space Command.

På et pressemøde torsdag i rosenhaven foran Det Hvide Hus præsenterede Trump general i flyvevåbnet John Raymond som den første leder i rumkommandoen – også kaldet Spacecom.

»Under ledelse af general Raymond vil Spacecom resolut stække aggressioner og distancere USA’s rivaler«, sagde Donald Trump.

Ifølge Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiets Institut for Strategi, er den nye rumkommando et klart tegn på, at rummet nu ikke længere kun er til at udforske fjerne planeter og stjerner i et internationalt samarbejde. Han mener derimod, at et nyt våbenkapløb i rummet er i gang.

»Der har været en gentleman’s agreement om, at man ikke vil militarisere rummet. Men i og med at der sker en stigende rivalisering mellem stormagter, som man også ser økonomisk og militært, så er rummet en ny spilleplade, og man kan derfor ikke længere holde det fri«, siger han.

I første omgang drejer det militære kapløb sig om det, vi næsten kan se med det blotte øje: satellitter. USA er de senere år blevet udfordret af Rusland og især Kina i kampen om at kontrollere de vigtige apparater i Jordens atmosfære.

Kristian Søby Kristensen, vicecenterleder på Center for Militære Studier på Københavns Universitet, mener, at USA er bekymret over risikoen ved, at andre kan true deres satellitter.

»Det handler om at beskytte den infrastruktur, der er tæt på Jorden. Udfordringen er, at de kan blive skudt ned af et missil. Kineserne har allerede skudt en af deres egne ned og kan nok også snart skyde andres ned. Satellitterne indgår desuden i andre datanetværk, så de kan også være sårbare over for elektroniske angreb, siger Kristian Søby Kristensen.

Satellitter er blevet en særdeles vigtig brik i den amerikanske krigsførelse, som også Danmark deltager i. I moderne krigsførelse er brugen af gps til at lokalisere venner og fjender i krigsområdet nemlig blevet et nødvendigt redskab.

»Når et dansk F-16-fly som en del af en koalition skyder et missil af sted for at ramme eksempelvis en lastbil fra Islamisk Stat, så er det gps-koordinater, der styrer, hvor flyet, amerikanerne og lastbilen er henne. Så satellitterne er hamrende vigtige at forsvare for amerikanerne eller sætte ud af kraft, hvis man er en amerikansk modstander«, siger Kristian Søby Kristensen.

Trump drømmer om rumsoldater

Satellitter er dog ikke nok for Donald Trump. På pressemødet kom han også ind på de planer, han har om at skabe en såkaldt space force, altså en rumstyrke, hvor soldater skal rekrutteres specifikt til at kunne tage på missioner i rummet.

»Rumstyrken skal have som mål at organisere, træne og udstyre soldater til at være en del af rumkommandoens missioner, fordi vi ved, at den bedste måde at undgå konflikt på er at forberede sig på sejr«, sagde Donald Trump.

Men ifølge Kristian Søby Kristensen er der et godt stykke vej, før vi ser amerikanske soldater i rumdragter på kurs mod Månen. For i første omgang er oprettelsen af rumkommandoen en administrativ manøvre, hvor nogle navne flyttes et sted hen til et andet, og der måske kommer en ny hjemmeside. Rumkommandoen får altså ikke nye ressourcer, folk og penge, og hvis den skal have det og blive sin egen militære styrke, så skal Donald Trump have Kongressen med.

I første omgang er det mere jordnært, i ordets reelle betydning, om satellitter, der kredser om Jorden

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»I første omgang er det mere jordnært, i ordets reelle betydning, om satellitter, der kredser om Jorden«, siger Kristian Søby Kristensen.

Og hvis det endelig skulle lykkes Donald Trump at overtale Kongressen og oprette rumstyrken, så vil det stadig ikke betyde laserkrige – i hvert fald ikke i de Star Wars-agtige skalaer, som man kunne forestille sig. Men Kristian Søby Kristensen kan ikke udelukke, at en rumstyrke vil kunne bruges til at angribe andre satellitter.

»En rumstyrke vil handle om at samle kapaciteter, som kan bruges til at tænke over og udvikle mekanismer, hvormed man i første omgang kan beskytte amerikanske kapaciteter som satellitter, men måske også udnytte en offensiv mulighed mod de russiske og kinesiske satellitter«, siger Kristian Søby Kristensen.

Thule-basen i fokus igen

Det store fokus på satellitter kan betyde, at Thule-basen på Grønland i den sammenhæng kan få fornyet betydning for det amerikanske militær. Og den officielle godkendelse af rumkommandoen kommer, næsten lige efter at Donald Trump har luftet sine tanker om at købe Grønland.

»En fordel ved de nordlige breddegrader er, at de jordnære satellitter kredser tæt derpå. Derfor vil USA gerne have flere modtagestationer for satellitter i Grønland. I og med der kommer flere satellitter op, er der selvfølgelig brug for flere modtagestationer«, siger Henning Heiselberg, der er centerleder på DTU Space.

Han ser dog ikke nogen sammenhæng mellem den nye rumkommando og Donald Trumps forsøg på at købe Grønland. For Thule-basen har altid været vigtig for amerikansk militær, især under den kolde krig, på grund af Thules geografiske nærhed til Sovjetunionen.

»Men det er den eneste base, de har i Grønland, så den vil naturligvis indgå i deres rumforsvar«, siger Henning Heiselberg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kristian Søby Kristensen mener heller ikke, at Thule-basen, den nye rumkommando og Donald Trumps ønske om at købe Grønland har direkte forbindelse med hinanden. Men Thule-basen kommer til at få en vigtigere rolle.

»Der er ikke lagt op til, at Thule-basen skal gøre noget andet, end den har gjort hidtil. Men det, den gør, bliver vigtigere. Ikke blot fordi rummet bliver vigtigere, men også fordi USA og Rusland nu er i et mere konfliktfyldt forhold. Den er mere sårbar end tidligere, da der er flere russiske fly i området, og det vil være nemmere for dem nu at sætte basen ud af kraft«.


Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden