0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Kevin Lamarque/Ritzau Scanpix
Foto: Kevin Lamarque/Ritzau Scanpix

I Rosenhaven foran Det Hvide Hus præsenterer Donald Trump general John Raymond som den nye leder af USA's nye rumkommando, SPACEKOM.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Stjernekrig: Trumps nye rumkommando peger mod våbenkapløb

Det nye rumkapløb er i gang, og USA’s nyeste tiltag er oprettelsen af en ny rumkommando, der i første omgang vil holde sig til at beskytte amerikanske satellitter.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Til lands, til vands og i luften – og i rummet. Det er de steder, den amerikanske præsident, Donald Trump, regner med, at fremtidens konflikter mellem verdens stormagter kommer til at udspille sig. Derfor har han nu taget næste skridt i at tage teten i rummet ved officielt at godkende USA’s nye rumkommando, United States Space Command.

På et pressemøde torsdag i rosenhaven foran Det Hvide Hus præsenterede Trump general i flyvevåbnet John Raymond som den første leder i rumkommandoen – også kaldet Spacecom.

»Under ledelse af general Raymond vil Spacecom resolut stække aggressioner og distancere USA’s rivaler«, sagde Donald Trump.

Ifølge Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiets Institut for Strategi, er den nye rumkommando et klart tegn på, at rummet nu ikke længere kun er til at udforske fjerne planeter og stjerner i et internationalt samarbejde. Han mener derimod, at et nyt våbenkapløb i rummet er i gang.

»Der har været en gentleman’s agreement om, at man ikke vil militarisere rummet. Men i og med at der sker en stigende rivalisering mellem stormagter, som man også ser økonomisk og militært, så er rummet en ny spilleplade, og man kan derfor ikke længere holde det fri«, siger han.

I første omgang drejer det militære kapløb sig om det, vi næsten kan se med det blotte øje: satellitter. USA er de senere år blevet udfordret af Rusland og især Kina i kampen om at kontrollere de vigtige apparater i Jordens atmosfære.

Kristian Søby Kristensen, vicecenterleder på Center for Militære Studier på Københavns Universitet, mener, at USA er bekymret over risikoen ved, at andre kan true deres satellitter.

»Det handler om at beskytte den infrastruktur, der er tæt på Jorden. Udfordringen er, at de kan blive skudt ned af et missil. Kineserne har allerede skudt en af deres egne ned og kan nok også snart skyde andres ned. Satellitterne indgår desuden i andre datanetværk, så de kan også være sårbare over for elektroniske angreb, siger Kristian Søby Kristensen.

Satellitter er blevet en særdeles vigtig brik i den amerikanske krigsførelse, som også Danmark deltager i. I moderne krigsførelse er brugen af gps til at lokalisere venner og fjender i krigsområdet nemlig blevet et nødvendigt redskab.

»Når et dansk F-16-fly som en del af en koalition skyder et missil af sted for at ramme eksempelvis en lastbil fra Islamisk Stat, så er det gps-koordinater, der styrer, hvor flyet, amerikanerne og lastbilen er henne. Så satellitterne er hamrende vigtige at forsvare for amerikanerne eller sætte ud af kraft, hvis man er en amerikansk modstander«, siger Kristian Søby Kristensen.

Trump drømmer om rumsoldater

Satellitter er dog ikke nok for Donald Trump. På pressemødet kom han også ind på de planer, han har om at skabe en såkaldt space force, altså en rumstyrke, hvor soldater skal rekrutteres specifikt til at kunne tage på missioner i rummet.

»Rumstyrken skal have som mål at organisere, træne og udstyre soldater til at være en del af rumkommandoens missioner, fordi vi ved, at den bedste måde at undgå konflikt på er at forberede sig på sejr«, sagde Donald Trump.

Men ifølge Kristian Søby Kristensen er der et godt stykke vej, før vi ser amerikanske soldater i rumdragter på kurs mod Månen. For i første omgang er oprettelsen af rumkommandoen en administrativ manøvre, hvor nogle navne flyttes et sted hen til et andet, og der måske kommer en ny hjemmeside. Rumkommandoen får altså ikke nye ressourcer, folk og penge, og hvis den skal have det og blive sin egen militære styrke, så skal Donald Trump have Kongressen med.

I første omgang er det mere jordnært, i ordets reelle betydning, om satellitter, der kredser om Jorden

»I første omgang er det mere jordnært, i ordets reelle betydning, om satellitter, der kredser om Jorden«, siger Kristian Søby Kristensen.

Og hvis det endelig skulle lykkes Donald Trump at overtale Kongressen og oprette rumstyrken, så vil det stadig ikke betyde laserkrige – i hvert fald ikke i de Star Wars-agtige skalaer, som man kunne forestille sig. Men Kristian Søby Kristensen kan ikke udelukke, at en rumstyrke vil kunne bruges til at angribe andre satellitter.

»En rumstyrke vil handle om at samle kapaciteter, som kan bruges til at tænke over og udvikle mekanismer, hvormed man i første omgang kan beskytte amerikanske kapaciteter som satellitter, men måske også udnytte en offensiv mulighed mod de russiske og kinesiske satellitter«, siger Kristian Søby Kristensen.

Thule-basen i fokus igen

Det store fokus på satellitter kan betyde, at Thule-basen på Grønland i den sammenhæng kan få fornyet betydning for det amerikanske militær. Og den officielle godkendelse af rumkommandoen kommer, næsten lige efter at Donald Trump har luftet sine tanker om at købe Grønland.

Annonce

»En fordel ved de nordlige breddegrader er, at de jordnære satellitter kredser tæt derpå. Derfor vil USA gerne have flere modtagestationer for satellitter i Grønland. I og med der kommer flere satellitter op, er der selvfølgelig brug for flere modtagestationer«, siger Henning Heiselberg, der er centerleder på DTU Space.

Han ser dog ikke nogen sammenhæng mellem den nye rumkommando og Donald Trumps forsøg på at købe Grønland. For Thule-basen har altid været vigtig for amerikansk militær, især under den kolde krig, på grund af Thules geografiske nærhed til Sovjetunionen.

»Men det er den eneste base, de har i Grønland, så den vil naturligvis indgå i deres rumforsvar«, siger Henning Heiselberg.

Kristian Søby Kristensen mener heller ikke, at Thule-basen, den nye rumkommando og Donald Trumps ønske om at købe Grønland har direkte forbindelse med hinanden. Men Thule-basen kommer til at få en vigtigere rolle.

»Der er ikke lagt op til, at Thule-basen skal gøre noget andet, end den har gjort hidtil. Men det, den gør, bliver vigtigere. Ikke blot fordi rummet bliver vigtigere, men også fordi USA og Rusland nu er i et mere konfliktfyldt forhold. Den er mere sårbar end tidligere, da der er flere russiske fly i området, og det vil være nemmere for dem nu at sætte basen ud af kraft«.


Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden