Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Efter tre års blokade: Tysk finansminister udtaler støtte til dansk mærkesag om åbne skattelister i EU

Danmark er blandt de lande, der presser på for åbenhed om multinationale selskabers skattebetaling. Nu lader den socialdemokratiske tyske finansminister forstå til Politiken, at han støtter åbenhed om skattebetalingerne og forsøger at finde en løsning med den konservative regeringsmakker.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Selv om Tyskland er det land i EU, der går glip af flest skatte-euro, når multinationale selskaber fører deres overskud ud af landet og hen til lavskattelande, så blokerer Tyskland sammen med andre lande for, at europæerne bruger et redskab, der ifølge skattehulsbekæmpere er helt afgørende: åbenhed.

I tre år har den tyske regering modsat sig et forslag fra EU-Kommissionen, der ønsker, at det skal offentliggøres, hvad virksomhederne betaler i skat i hvert af de lande, de opererer i. Det er et forslag, som blandt andre Danmark støtter. At forbrugerne klart kan se, hvem der betaler skat hvor, er det bedste middel mod virksomheders aggressive skattespekulation, siger Markus Meinzer, der er leder hos organisationen Tax Justice Network i Tyskland.

»Det eneste redskab, som man kan regne med vil forhindre multinationale selskaber i at foretage overaggressiv skatteunddragelse og på stadig mere komplicerede måder omgå nye regler, er at true dem med skade på renommeet«, siger Markus Meinzer.

Problemet er stort og i høj grad europæisk.

Samlet set gik Danmark i 2016 glip af 12 procent af den selskabsskat, som man potentielt kunne have kradset ind, fordi multinationale selskaber lovligt flyttede overskud ud af Danmark til beskatning i andre lande. Det viste en analyse fra Københavns Universitet og Berkeley University, som Politiken omtalte for nylig. Det svarer til 6,9 milliarder kroner i mistede skatteindtægter i 2016. Hårdest gik det ud over Tyskland, der gik glip af 29 procent i potentiel selskabsskat – svarende til 134 milliarder kroner i mistede skatteindtægter.

84 procent af de penge, der blev flyttet ud af Danmark, endte i andre EU-lande. I Tyskland er situationen tilsvarende.

Den tyske finansminister Olaf Scholz fra det socialdemokratiske regeringsparti SPD har ifølge dokumenter, som avisen Süddeutsche Zeitung tidligere har beskrevet, rejst juridiske indvendinger i Bruxelles og advaret imod en offentlig gabestok. Ifølge Markus Meinzer er socialdemokraterne reelt blevet trumfet af den konservative regeringsmakker, CDU, der er under påvirkning af stærke tyske virksomheder, der vil bevare skattehemmeligheden.

Udadtil har den tyske regering været tavs om forslaget, men over for Politiken oplyser det tyske finansministerium nu, at der er »forskellige opfattelser« i den tyske regering, og man meddeler, at finansminister Olaf Scholz og de øvrige SPD-ministre støtter en forpligtende, offentlig land for land-rapportering, som forslaget kaldes.

Finansministeriet og de øvrige SPD-ledede ministerier tilstræber internt i forbundsregeringen »en offentlige indberetningspligt« på EU-niveau, der er »praktisk realiserbar og effektiv«, hedder det.

Det danske socialdemokratiske medlem af EU-Parlamentet Christel Schaldemose kalder indførelse af åbenhed om skattebetalingen for »hamrende vigtig« og »en af grundstenene« til at reformere selskabsbeskatningen i Europa. Hun glæder sig over meldingen fra Olaf Scholz, fordi det øger presset på CDU. Socialdemokraterne i EU-Parlamentet vil tage sagen op, når den nye EU-Kommission med den tyske CDU’er Ursula von der Leyen i spidsen skal i høring, siger Christel Schaldemose.

»Presset skal øges«, siger socialdemokraten.

Tove Maria Ryding fra ngo-netværket Eurodad, der blandt andet arbejder for mere gennemsigtighed på skatteområdet, glæder sig også. Hun siger, at »Tyskland er absolut det største problem hernede«. Hun kalder det en forhalingstaktik ført med pseudoargumenter.

»I stedet for at sige, at befolkningen ikke har ret til at vide, hvad multinationale selskaber betaler i skat, så siger man, at man er bekymret over det juridiske grundlag. Det er på flere måder et ret absurd argument, for vi har allerede offentlig land for land-rapportering for banker i Europa«, siger Tove Maria Ryding.

Det blev vedtaget i 2013. Danskeren fortæller, at forskning viser, at offentlighed om bankernes skattebetalinger fungerer og har en gunstig effekt.

EU har indført et krav om, at multinationale selskaber skal indrapportere deres skatteindbetalinger på landebasis til myndighederne, men tallene er så fortrolige, at ikke engang de politikere, der skal lave nye skatteregler, kender dem, siger Tove Maria Ryding.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er meget svært at diskutere, hvordan vi har behov for at ændre skattereglerne, når det er hemmeligt, hvad multinationale selskaber rent faktisk betaler i skat i de lande, hvor de opererer. Vi ved jo, den er gal, men det er jo, fordi der er whistleblowere og journalister og andre, der har gravet og offentliggjort hemmelig information. Det, vi siger, er, lad os i stedet få systematisk offentlighed«, siger Tove Maria Ryding.




Afgørende test

Olaf Scholz er en af favoritterne i kampen om at blive SPD’s næste formand og er under pres fra partiets venstrefløj. Markus Meinzer fra Tax Justice Network modtager den nye melding med en portion skepsis.

Det er »godt nyt for skatteretfærdigheden at høre, at Tysklands finansminister hævder at støtte offentlig land for land-rapportering, men det svarer ikke til ministeriets hidtidige ord og handlinger i Bruxelles«, siger tyskeren og peger på en afgørende test:

Da Kommissionen i 2016 foreslog reglen om åbenhed, var udgangspunktet, at det var en revisionsregel, som kunne vedtages med flertal i Rådet. Det ville betyde, at nogle få lande ikke kunne blokere. Tyskland og andre lande mener, det er en skattesag, som kræver, at beslutningen skal tages med enstemmighed. Hvis Olaf Scholz fortsat holder fast i det krav, så klinger hans støtte til åbenhed »i bedste fald hult og hyklerisk«, mener Markus Meinzer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den tidligere danske regering var – støttet af Socialdemokratiet og andre partier – tilhænger af en vidtgående åbenhed om selskabsskatten. I en mail til Politiken henviser Erhvervsministeriet til, at man fra dansk side har opfordret de sidste fire EU-formandskaber til at forsøge at skabe fremdrift i forhandlingerne. Den nye regering har endnu ikke taget stilling til spørgsmålet, og derfor er det principielt den tidligere regerings mandat, der gælder, hedder det.

Tove Maria Ryding fra ngo-netværket Eurodad efterlyser en dansk regeringsoffensiv:

»Det, vi har brug for, er, at der kommer et EU-medlemsland til Bruxelles og siger: ’Nu skal vi altså fremad’«.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden