Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Ali Hashisho/Ritzau Scanpix
Foto: Ali Hashisho/Ritzau Scanpix

Al-Hol-lejren i Syrien er en af de lejre, hvor omkring 40 børn af danske statsborgere opholder sig i øjeblikket i et konfliktområde. Arkivfoto.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tal fra Justitsministeriet afslører meget større omfang: 30 børn med dansk tilknytning sidder i lejre i Syrien

Børnene er i alderen 0 til 14 år og sidder i al-Roj- og al-Hol-lejren i det nordøstlige Syrien. I alt opholder 50 børn af danske statsborgere eller af forældre, der tidligere har haft dansk opholdstilladelse, sig i området.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

30 børn i alderen 0 til 14 år med dansk tilknytning sidder tilbageholdt i lejre i Syrien. Det fremgår af en aktindsigt fra Justitsministeriet, som Politiken har fået svar på.

Enten er der tale om børn af danske statsborgere eller af forældre, der tidligere har haft dansk statsborgerskab, og de sidder alle i den berygtede al-Hol-lejr eller den mindre lejr al-Roj i den nordøstlige del af landet, der er under kurdisk kontrol.

Hidtil har Politikens oplysninger ellers peget på, at der var omkring 13 børn i de to store lejre.

Ifølge oplysninger fra Politiets Efterretningstjeneste opholder omkring 40 børn af danske statsborgere sig i øjeblikket i konfliktområdet. Herudover har PET oplysninger om, at cirka 10 børn af personer, der tidligere har haft dansk opholdstilladelse, ligeledes opholder sig i området.

»Af de samlede omkring 50 børn opholder omkring 30 af dem sig i det kurdiskkontrollerede område i det nordlige Syrien. Børnene er mellem 0 og 14 år gamle og opholder sig i lejrene al-Roj og al-Hol«, fremgår det af svaret fra Justitsministeriet.

Børn kan hentes, hvis de er livstruede

På et samråd 6. september fremlagde regeringen sin linje i forhold til syrienskrigere og deres familier. Her fremgik det, at regeringen ikke vil hente de kvinder hjem, der sidder tilbageholdt i lejrene. Børnene kunne komme hjem efter individuel vurdering, hvis de var i fare for at dø eller få alvorlige og varige mén.

»Det kan ikke udelukkes, at den helbredsmæssige situation for et barn kan udvikle sig på en måde, der ekstraordinært kan give anledning til handling fra dansk side. Et barn, der er ledsaget af dets mor, vil dog som udgangspunkt alene søges evakueret, hvis barnet befinder sig i en alvorlig helbredssituation, som ikke kan behandles lokalt, og som ubehandlet enten kan udvikle sig til livstruende eller kan volde alvorlige permanente mèn«, sagde udenrigsminister Jeppe Kofod (S).

På samrådet oplyste regeringen, at 12 danske statsborgere sidder i de to lejre, men hverken justitsminister Nick Hækkerup (S) eller Jeppe Kofod svarede på spørgsmålet om, hvorvidt de alle er voksne, eller om en del af dem er børn.

Særligt forholdene i al-Hol-lejren, som huser knap 70.000 kvinder og børn, er igen og igen blevet fremhævet af nødhjælpsorganisationer som kummerlige og opfattes af det amerikanske udenrigsministerium som en sandsynlig rekrutteringsrede for IS.

Nye tal fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) viser, at 313 børn under 5 år i perioden fra 4. december 2018 til 31. august 2019 er døde i al-Hol-lejren.

Dermed udgør børn under 5 år 77 procent af det samlede dødstal i lejren, hvor 28 procent er børn i den aldersgruppen under 5 år. WHO peger på, at antallet af omkomne børn i lejren siden marts har været faldende, og at dødstallet har ligget stabilt i det seneste halve år.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden