Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Kevin Lamarque/Ritzau Scanpix
Foto: Kevin Lamarque/Ritzau Scanpix

Mike Pence (tv.) sammen med Donald Trump.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Demokrater giver Mike Pence 11 dage til at udlevere dokumenter i Ukraine-sag

Udvalg i Repræsentanternes Hus har givet vicepræsident Mike Pence en tidsfrist til at udlevere dokumenter.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Demokrater i Kongressen i USA har givet vicepræsident Mike Pence 11 dage til at udlevere dokumenter om hans mulige rolle i Ukraine-sagen, som kan føre til en rigsretssag mod præsident Donald Trump.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

De pågældende dokumenter er blandt andet relateret til et møde, som Pence holdt med den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskij. De gælder samtidig en omstridt telefonsamtale, som Trump havde med Ukraines leder.

De demokratiske formænd for de tre udvalg i Repræsentanternes Hus, som leder efterforskningen af sagen, har givet Pence en tidsfrist. Inden den 15. oktober skal han udlevere dokumenterne.

»I den seneste tid har der i offentligheden været rapporter, som har rejst spørgsmål om, hvilken mulig rolle du kan have haft i forhold til at bringe eller forstærke præsidentens utilslørede budskab til den ukrainske præsident, skriver de tre demokratiske kongresmedlemmer.

En talskvinde for Mike Pence tager kravet roligt.

»Det lader ikke til at være en seriøs anmodning«, siger Katie Waldman, der er talskvinde for vicepræsidenten, ifølge USA Today.

Hun betegner det som 'bare endnu et forsøg' fra demokrater på at skabe opmærksomhed om deres forsøg på at rejse en rigsretssag mod Donald Trump.

De demokratiske udvalgsformænd har fredag desuden stævnet Det Hvide Hus med krav om at få udleveret dokumenter i sagen.

Det sker, efter at Det Hvide Hus i september ignorerede en anmodning fra udvalgene om frivilligt at udlevere dokumenterne.

»Vi beklager dybt, at præsident Trump har sat os - og nationen - i denne situation, men hans handlinger giver os ikke anden mulighed end at aflevere denne stævning«, udtaler de tre udvalgsformænd i en erklæring, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Trump beskyldes for i en telefonsamtale at have forsøgt at presse Ukraines præsident Zelenskij til at finde snavs om demokraten Joe Biden og dennes søn, Hunter.

Den 49-årige Hunter Biden havde fra 2014 til 2019 en bestyrelsespost i det ukrainske naturgasselskab Burisma Holdings.

Mike Pence sagde torsdag ifølge USA Today, at det ville give mening at kigge nærmere på det forhold, at Bidens søn sad i bestyrelsen for det ukrainske selskab, mens hans far som vicepræsident under Barack Obama stod for kontakten med Ukraine.

Biden håber på at blive sit partis kandidat til præsidentvalget næste år.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden