Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Ozan Kose/Ritzau Scanpix
Foto: Ozan Kose/Ritzau Scanpix

Den syrisk by Ras al-Ain er ramt at bomber på den sjette dag før Tyrkiets millitære aktion i det nordlige Syrien.(Photo by Ozan KOSE / AFP)

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Frankrig og Storbritannien i skarp kritik: Tyrkiet beskyldes for at undergrave fem års kamp mod Islamisk Stat

Frankrig og Storbritannien siger, at Tyrkiets politik er ødelæggende for "vores fælles sikkerhed".

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Frankrig og Storbritannien beskylder tirsdag Tyrkiet og USA for at underminere fem års kamp mod Islamisk Stat (IS).

De to lande udtrykker dyb bekymring over risikoen for, at krigere fra IS vil flygte fra fængsler i Syrien.

Med henvisning til Tyrkiets offensiv i Syrien siger den franske premierminister, Édouard Philippe, at der nu er skabt 'tvivl om den fem år lange kamp' mod IS.

»Interventionen er ødelæggende for vores kollektive sikkerhed, da den uundgåeligt fører til en gendannelse af IS i det nordlige Syrien. Og formentligt også i det nordlige Irak«, siger Philippe.

Storbritanniens udenrigsminister, Dominic Raab, anslår den samme tone i sin kritik af Tyrkiets militære operation. Han kalder Tyrkiets offensiv 'hensynsløs' og 'undergravende'.

Tyrkiets ageren har skabt vrede i USA og blandt de Nato-allierede. Det skyldes ikke mindst frygten for, at medlemmer af IS rejser til Europa.

Europæere udgør omkring en femtedel af de cirka 10.000 krigere fra IS, som holdes indespærret af kurdiske militsfolk.

Desuden sidder der i forskellige lejre tusindvis af kvinder og børn, som er knyttet til IS.

Ruslands særlige udsending til Syrien siger tirsdag, at der er 12.000 medlemmer af IS indsat i fængsler i det nordøstlige Syrien.

I Washington siger en embedsmand, at amerikanerne ikke har nogen efterretninger om, at medlemmer af IS skulle være flygtet 'i noget større omfang'.

Men han tilføjer, at mellem 50 og 150 kvinder og børn, som er tilknyttet den ekstremistiske gruppe, er flygtet under kaotiske omstændigheder efter tyrkernes angreb.

»Vi ved ikke, hvor de er henne nu«, siger embedsmanden.

Ifølge andre regeringskilder i USA vil vicepræsident Mike Pence inden for 24 timer flyve til Tyrkiet. Han skal mødes med tyrkiske ledere i Ankara.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden