Da elitesoldater fra Delta Force og Rangers sprængte sig igennem muren ind til huset i det tørre støvgule landområde ved landsbyen Barisha i det nordlige Syrien, vidste de alt om, hvordan huset var indrettet ned til mindste detalje.
De vidste også med sikkerhed, at huset var beboet af verdens mest eftersøgte mand, lederen af terrororganisationen Islamisk Stat Abu Bakr al-Baghdadi.




























