Umiddelbart ligner det et ægte brev fra den grønlandske minister for udenrigsanliggender til en amerikansk toppolitiker.
Det er skrevet på selvstyret, Nalakkersuisuts, brevpapir, forsynet med et sagsnummer og bærer tilsyneladende minister Ane Lone Baggers underskrift.
Brevet er stilet til den amerikanske senator Tom Cotton, som har spillet en vigtig i rolle, i tiden op til at USA’s præsident, Donald Trumps, i august fremsatte et berømt og berygtet tilbud om at købe Grønland af Danmark.
Indholdet er kontroversielt. Det fremgår, at Grønland i fremtiden efter amerikansk forslag skal have status som et organiseret alliancefrit territorium.
Det fremgår også, at USA i hemmelighed støtter en hurtig grønlandsk folkeafstemning om uafhængighed. Ane Lone Bagger forklarer, at »udgifterne til finansiering af begivenheden (folkeafstemningen, red.) og relaterede aktiviteter har overskredet det planlagte niveau«.
Derfor beder hun om en 30-procents forhøjelse af det tidligere aftalte amerikanske bidrag i brevet til senator Cotton. »Jeg beder dig om hjælp til at løse dette forhold på højeste niveau«, hedder det.
Men brevet er slet ikke ægte. Det er ikke skrevet af Ane Lone Bagger. Hun vil ikke selv kommentere brevet, men hendes departement kender til det og understreger, at der er tale om en forfalskning.
Ifølge Politikens oplysninger er det første gang i nyere tid, at der dukker et falsum af den type op midt i en anspændt dansk udenrigspolitisk situation.
Formålet med det forfalskede brev er klart, mener en række eksperter og politikere: Grønland og Danmark skal trækkes fra hinanden, og der skal skabes dyb mistillid mellem Danmark og USA.
Major og militæranalytiker Steen Kjærgaard fra Forsvarsakademiet beskæftiger sig blandt andet med kommunikationsstrategi og misinformation. Han kalder det »mest oplagt«, at det er Rusland, der står bag det falske brev.
»Det er måske ikke direkte en statslig aktivitet, men der er jo mange måder, som nogle kræfter kan gå Ruslands ærinder på«, siger Steen Kjærgaard.
Det var mandag heller ikke muligt at få en kommentar fra den russiske ambassade i København.
Sten Kjærgaard forklarer, at »fake news og desinformation plejer at foregå mere subtilt. Det her er særdeles groft – man bruge en falsk underskrift og brevpapir. Det er meget meget groft set i forhold til normale standarder«.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S), og senator Tom Cotton har ikke vendt tilbage på Politikens henvendelse. Forsvarets Efterretningstjeneste skriver i en mail til Politiken, at tjenesten »har generelt fokus på mulige påvirkningsoperationer, men har desværre ikke mulighed for at udtale sig om den konkrete sag«.
Brevet florerer på nettet
Brevet og en medfølgende tekst kan findes på internettet under titlen ’Grønland. Hvor meget koster en handel med Djævlen’. Materialet har i nogle dage cirkuleret på de store amerikanske sociale medier Reddit og Indybay. Det forfalskede brev fremtræder som en slags bilag til et indlæg på Indybay, hvor en bruger advarer Grønland mod at slå en handel af med Djævlen.
Brugeren, som har lagt brevet ud, kalder sig Kirk Miller, men det er ikke umiddelbart muligt at finde flere oplysninger om vedkommendes baggrund eller indsigt i rigsfællesskabet og arktiske forhold, men udformningen af det falske brev passer relativt godt ind i den aktuelle debat.
Det samme kan man ikke sige om den øvrige tekst i indlægget. Her afslører forfatteren, at vedkommende langtfra har styr på alle forhold i Danmark og Grønland. Især falder omtalen af en dansk prins ved navn Mario-Max Schaumburg-Lippe i øjnene.
Ifølge skribenten mener prinsen, at man bør »støtte den løsning (på selvstændighedsspørgsmålet, red.), som grønlænderne anser for at være bedst«.
Mario-Max Schaumburg-Lippe er langt ude i familie med det danske kongehus, men han er bosat i Tyskland og har ikke nogen vægt eller anseelse i Grønland, og han har tilsyneladende aldrig blandet sig i debatten om arktiske forhold.
Ifølge Steen Kjærgaard gør det forfalskningen ekstra interessant, at brevet dukker op, få dage efter at en højtstående amerikansk delegation har været i Grønlands hovedstad, Nuuk, og fremhævet USA’s vilje til at investere i handelsforbindelser, infrastruktur og uddannelse i Grønland. Den amerikanske charmeoffensiv har vakt en vis bekymring for de interne bånd mellem Grønland og Danmark i rigsfællesskabet, selv om det officielle Danmark hilser større amerikansk interesse velkommen.
Trumps tilbud om at købe Grønland er af mange blevet opfattet som en af flere bizarre og impulsive ideer. Men ifølge Steen Kjærgaard er der i de senere år i takt med den voksende amerikanske sikkerhedspolitiske interesse i Arktis kommet »toneangivende kredse i USA, som ikke stoler på, at Danmark og rigsfællesskabet kan håndtere USA’s sikkerhedsbekymringer i Arktis«.
Major: Timingen er sublim
»Timingen med det her brev er helt sublim. Det her er et meget alvorligt emne i Danmark og i rigsfællesskabet«, forklarer Steen Kjærgaard.
»Danmark er en af USA’s nærmeste allierede, og at kunne splitte Danmark og USA vil være en stor bedrift. Her udnytter man Arktis til et større mål nemlig splittelse i Vesten og inden for Nato«.
Flemming Splidsboel fra Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) følger Rusland tæt og har beskæftiget sig med russisk misinformation i mange år. Han peger på, at forfalskninger er et farligt spor at bevæge sig ind på, når det gælder fake news og misinformation.
»Det stiller meget store krav til, at det udføres korrekt. Men naturligvis vil sådan noget blive hængende hos nogle modtagere. Generelt bevæger desinformationen sig jo langt hurtigere end dementierne«.
Han mener ikke, at udførelsen af forfalskningen peger på, at fremmede efterretningstjenester har været direkte indblandet i sagen.
»Der er ikke en pil, der peger direkte i en bestemt retning, i forhold til hvem der står bag. Det kunne godt være Rusland. De har en interesse i at røre rundt i en aktuel debat efter Trumps købstilbud. Overordnet har Rusland en interesse i at støtte løsrivelsesbevægelser, især i vestlige lande. Så når jeg læser det, tænker jeg, at Rusland muligvis kan være indblandet. Men der er ikke noget i materialet, der direkte peger på det«, siger Flemming Splidsboel.
Tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard (R) er i dag formand for Udenrigspolitisk Nævn. Han efterlyser en tilbundsgående politimæssig undersøgelse af affæren.
»Jeg vil ikke driste mig til at sige, hvem der står bag. Det kan man have alle mulige gisninger om. Men det er selvfølgelig en alvorlig sag, for det er et forsøg på at skabe et modsætningsforhold mellem forskellige dele af kongeriget, som jeg ikke fornemmer er der på nuværende tidspunkt«, siger Lidegaard og fortsætter:
