Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

25 migranter fundet i kølecontainer på dansk fragtskib

Det danske rederi DFDS bekræfter fundet af 25 blinde passagerer på et fragtskib i Holland. Alle meldes i live.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

25 mennesker er fundet i en kølecontainer på et fragtskib fra Holland til England.

Det bekræfter skibets danske rederi DFDS over for Ritzau. Informationschef i DFDS Gert Jakobsen oplyser, at skibet sejler under dansk flag.

Lokale myndigheder i Holland skriver ifølge nyhedsbureauet Reuters i en meddelelse, at alle er i live. Der er ikke umiddelbart yderligere oplysninger om de 25 menneskers tilstand.

Sendt til tjek på hospitalet

Han fortæller, at migranterne er sendt til tjek på hospitalet for nedkøling. Deres nærmere tilstand kendes ikke. Informationschefen fortæller dog, at han ikke har oplysninger om, at nogen skulle være omkommet.

»Jeg ved ikke rigtigt noget om deres tilstand, andet end at alle 25 blev taget imod af ambulancerne, der ventede på kajen og blev ført til hospital for at blive undersøgt for nedkøling«.

»De var underafkølede af at være i køletrailer. Derfor bliver de undersøgt. Vi ved ikke, hvordan det går dem nu«, siger Gert Jakobsen.

Han har ikke nogen oplysninger om, hvor migranterne er fra.

Ifølge de foreløbige oplysninger er der tale om en nødsituation, rapporterer den hollandske tv-station NOS.

Op mod 20 ambulancer blev sendt til den havn i byen Vlaardingen i Holland, hvor skibet var på vej retur til.

Skibet vendte om

Fragtskibet, 'Britannia Seaways', vendte om, efter at de mange blinde passagerer var fundet, fortæller Gert Jakobsen.

»Man fandt ved cirka 17-tiden, at der var migranter i den ene af trailerne - en køletrailer, fordi migranterne havde lavet et hul i køletraileren. Man vidste også, at der var en del migranter inde i traileren. Så skibet valgte at vende om«.

»Vi tog også kontakt til politiet i Holland med det samme, som så ventede, da vi kom i land«, siger han.

Han fortæller, at det er et kendt problem med migranter, der forsøger at komme ind i Storbritannien.

»Vi gør alle steder, alt hvad vi kan. Med hunde, der undersøger, med målere, der kan måle CO2 i luften efter menneskelig udånding. Vi gennemsøger trailerne. Men her taler vi om en forseglet køletrailer. Den kan vi ikke gå ind og kigge i«.

»Så det er et problem, som er der, og som vi gør alt for at løse, og som vi vel også har løst til dels. Desværre ser vi for hyppigt alligevel, at der kommer nogen igennem det ellers meget finmaskede net«, siger Gert Jakobsen.

For fire uger siden blev 39 migranter fra Vietnam fundet omkommet i en lastbil i den engelske by Essex. Lastbilen var kommet til Storbritannien med færge fra Belgien.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden