0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Issei Kato/Ritzau Scanpix
Foto: Issei Kato/Ritzau Scanpix

Kimia Alizadeh ved kvartfinalen i taekwondo ved OL i Rio de Janeiro i 2016.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Irans kvindelige OL-helt hopper af i protest mod styret: »Jeg er en af millioner af undertrykte kvinder i Iran«

Jeg er en af millioner af undertrykte kvinder i Iran, som styret har leget med i årevis, skriver afhopper.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Irans eneste kvindelige medaljevinder ved et OL, Kimia Alizadeh, har i protest mod styret forladt landet og vil aldrig vende tilbage.

Det oplyser hun i et indlæg på det sociale medie Instagram, skriver det britiske medie BBC søndag.

Hun begrunder sin beslutning med, at hun ikke ønsker at være en del af et samfund præget af ’hykleri, løgn, uretfærdighed og smiger’.

»Jeg er en af millioner af undertrykte kvinder i Iran, som de (styret, red.) har leget med i årevis«, skriver den 21-årige taekwondokæmper, der ved OL i Rio de Janeiro i 2016 vandt bronze i 57 kilo-klassen.

Kimia Alizadeh oplyser ikke, hvor hun nu befinder sig, men i sidste uge var der i Iran medierapporter om, at hun trænede i Holland.

»Propagandaværktøj«

I 2016 skrev hun sportshistorie ved som den første kvinde fra Iran at vinde en OL-medalje.

Ifølge hendes indlæg har det islamistiske styre i Teheran udnyttet hende som et ’propagandaværktøj’.

»Jeg klædte mig på den måde, de bad mig om og gentog alt, hvad de beordrede. Hver sætning, de forlangte, gentog jeg. Ingen af os betyder noget for dem. Vi er bare fjolser, skriver hun.

Hun tilføjer, at selv om regeringen ville udnytte hendes sportslige succes politisk, så ydmygede politikere hende med bemærkninger i stil med, at ’det er ikke dydigt for en kvinde at strække sine ben’.

Ifølge BBC skabte det stor røre i Iran, da det i sidste uge kom frem, at Kimia Alizadeh var ’forsvundet’.

Den iranske politiker Abdolkarim Hosseinzadeh beskyldte ’uduelige’ politikere og embedsfolk for lade Irans ’menneskelige kapital flygte’.

Vil deltage ved OL - men ikke for Iran

Torsdag bragte det delvist officielle nyhedsbureau Isna en artikel med overskriften: ’Chok for Irans taekwondo: Kimia Alizadeh er emigreret til Holland’.

Ifølge Isna håber Alizadeh at deltage ved OL i Tokyo til sommer, men ikke under iransk flag.

Præstestyret i Iran har siden et ukrainsk passagerfly i sidste uge blev skudt ned af et iransk missil nær lufthavnen i Teheran været mål for folkelige protester i hovedstaden Teheran.

Søndag var der igen protester i Teheran mod myndighederne.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden