Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Claudio Furlan/lapresse/Ritzau Scanpix
Foto: Claudio Furlan/lapresse/Ritzau Scanpix

Italien: Dette er et portræt af et norditaliensk hospitalsvæsen i opløsning

Italien skal læses som en krystalkugle for andre EU-lande, mens de forbereder sig på, at coronaudbruddet går ind i næste fase. Dette er et portræt af et norditaliensk hospitalsvæsen i opløsning.

Internationalt

Det er mandag aften i centrum af den norditalienske by Lecco i Lombardiet.​

I en parkeringskælder under et lejlighedskompleks stiger en mand ud af sin bil. I bilens bagagerum står en taske med tøj. Manden klæder om på stedet. Han spritter sine hænder og tager ansigtsmaske på, går ad bagtrappen op til 2. sal og låser sig ind. Mandens kone og to voksne børn byder ham velkommen i entreen. De holder sig på afstand. Han går direkte i bad, hvor han skrubber sig grundigt med en børste. Bagefter sætter han sig ved køkkenbordet og indtager sit aftensmåltid – alene – med sit eget sæt bestik, som kun bruges af ham. Ansigtsmasken tager han på, så snart han er færdig med at spise.

Det her er vores krig. En krig, vi kæmper for Italien

Vi er i et nedlukket Italien, sat på standby af covid-19-pandemien. Manden er lægen Tommasso Guzzetti på 55 år. Han er netop vendt hjem fra en 24-timers vagt, og om 12 timer skal han af sted igen. Det sidste, han gjorde inden vagtskiftet, var at erklære en ældre mand død af coronavirus.

»Jeg føler mig som en astronaut. Jeg svæver i rummet i mit udstyr, og jeg kan ikke give min familie et knus, jeg spiser for mig selv, sover for mig selv. Jeg er så bange for at smitte dem«, siger Tommasso Guzzetti.

Samme bekymring deler hans kolleger. Alle ser de, hvordan coronavirussen er i gang med at smadre et ellers velfungerende norditaliensk hospitalsvæsen. Der er ikke flere sengepladser, og alt personale er ved at være fysisk og psykisk udmattet. Sygeplejersker tager sig lige nu af 14 patienter. Normeringen plejer at være på seks patienter.

Kapløb med tiden

På byen Leccos største hospital, hvor Tommasso Guzzetti normalt arbejder som plastikkirurg, er han nu med i frontlinjen af et alarmberedskab i kapløb med tiden. Prestigefyldte lægetitler er udvisket. Nu drejer det sig kun om at redde liv.

»Den seneste uge har vi oplevet et pres så enormt, at vi ikke kan følge med. Vi er fuldt optaget på alle intensivpladser. Men der kommer en ambulance hvert kvarter med en ny mistanke om coronavirus. Denne uge bliver den værste hidtil, ser det ud til«, siger han.

De seneste dage er flere end 350 italienere døde i døgnet. Og næsten 2.000 patienter er i intensiv behandling. Dertil kommer flere end 12.000, der landet over er indlagt i ikke-intensiv behandling. ​

Lombardiet, Italiens største og rigeste region med 10 millioner indbyggere, er hårdest ramt. 70 procent af alle Italiens cirka 30.000 smittetilfælde og i skrivende stund næsten 2.200 dødsfald er registreret her.

11 sider med nekrologer

Coronavirussens aggressive samfundspåvirkning fremstod sort på hvidt i tryksværte, da man i weekenden kunne bladre igennem 11 sider med nekrologer i den lokale avis i Bergamo. Byens borgmester har måttet lukke den lokale kirkegård for første gang siden Anden Verdenskrig, skriver avisen The New York Times. Med over 100 dødsfald om dagen er krematorierne langt bagefter. En lokal kirke bliver brugt som opbevaringscentral for kister med afdøde. Kirkelige ceremonier er forbudt under karantænen, så kun ganske få pårørende kan få lov til at tage afsked iført masker.

Italiens dødstal er højt sammenlignet med andre lande. Dødstallet skal læses ind i landets høje gennemsnitsalder, hvor hver femte borger er over 65 år gammel. Næsten 90 procent af de italienske coronadødsfald er at finde i 70+-aldersgruppen.

Men læge Tommasso Guzzetti siger, at det ikke kun er ældre, der bliver alvorligt syge af coronavirussen.

»Desværre bliver vi ved med at modtage yngre intensivpatienter under 40 år. De har alle det til fælles, at de har festet og lignende og ignoreret udgangsforbuddet«, siger lægen.

Sidste udkald

Det er nu en uge siden, at den italienske regering lukkede samfundet ned og indførte udgangsforbud for borgere – med bødestraf, hvis man ikke overholder reglerne.

Det er myndighedernes håb, at kurven vil knække efter 14 dage med strenge restriktioner. I Lombardiets Lodi-provins, hvor den første europæiske klynge af coronatilfælde blev opdaget sidst i februar, har man haft helt lukket ned i mere end tre uger. De gode nyheder derfra er, at man nu ser ud til at have bremset smittetallet.

»Hvis restriktionerne ikke har en indvirkning, og det ikke vender efter denne uge, så kan jeg ikke se mig ud af det. Mennesker ligger for døden, og vi har ikke faciliteter, udstyr og respiratorer nok til dem til at give dem livsnødvendig hjælp. Vi bliver nødt til at prioritere yngre patienter frem for ældre. Det er ubærligt«, siger lægen Tommasso Guzzetti.

»Vi har ikke noget valg«, medgiver Dario Niro fra Sandonato hospital i Milano, da han over for Politiken bekræfter, at denne prioritering finder sted flere steder.

Lombardiets guvernør, Atillo Fontana, har sagt, at han vil presse regeringen for en total nedlukning af Italien, inklusive eksport- og importtransport og produktion, hvis ikke kurven knækker.

Annonce

»Vi er tæt på det punkt, hvor der ikke er nogen vej tilbage«, erkender velfærdsdirektør i region Lombardiet, Giulio Gallera, i avisen Corriere della Sera.

Italien har bedt om hjælp fra de andre EU-lande, og mens man venter på den lovede hjælpeplan, har den italienske regering netop frigivet 190 milliarder kroner til at hjælpe samfundsøkonomien og givet en akut indsprøjtning til det blødende hospitalsvæsen.

Vores krig

På de sociale medier pibler det imidlertid frem med opslag og beskeder fra læger og sygeplejersker, der alle synger den samme desperate klagesang: om overfyldte gange, ligbårer, der tages i brug på grund af sengemangel, om hele familier, der ikke kan sige farvel til deres afdøde pårørende, fordi de selv er indlagt og ligger i karantæne. Beskrivelser, man normalt forbinder med flygtningelejre og krigssituationer. Som i byen Brescia, hvor patienter ligger side om side i store felttelte. Og på Sant’Anna hospital i Como, hvor kolde ambulancegarager bliver brugt som hospitalsstuer.

For lægen Tommasso Guzzetti fra hospitalet i Lecco er søvnløsheden blevet en følgesvend i disse uger. Virvaret fra gangene på hospitalet i Lecco er svært at ryste af sig. Når han ligger i sengen på gæsteværelset i sit hjem, hører han summen fra køleskabet, der kun overdøves af ambulancesirener fra gaden. Ved morgentide bliver der hvisket farvel til familien gennem ansigtsmasken, og så er det af sted igen.

»Det her er vores krig«, siger Tommasso Guzzetti: »En krig, vi kæmper for Italien«.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts