0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Dado Ruvic/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Dado Ruvic/Ritzau Scanpix

Det er stadig ønsketænkning. Men indenfor de næste to uger begynder forsøg med mennesker med en vaccine fra Oxford.

Britisk professor: Vaccine mod corona kan være klar allerede til september

Sarah Gilbert, professor ved Oxford og ekspert i influenza, er ret sikker. Til september kan en virksom vaccine mod coronapandemien være på gaden.

Internationalt

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Mens Storbritannien er på vej til at runde 10.000 dødsfald på grund af corona, kan Sarah Gilbert, professor i vaccinologi ved Oxford Universitet, meddele, at hun og hendes hold er på vej med en vaccine mod den frygtede covid-19, der kan være klar til september.

Hvis alt går vel.

Det siger hun ifølge britiske The Times, hvor hun også kan fortælle, at forsøg med mennesker begynder indenfor de næste fjorten dage.

Den britiske regering, hvor premierminster Boris Johnson netop er sluppet ud af intensivafdelingen, har meddelt, at de vil betale for fremstillingen af millioner af doser, så forskerholdet har de penge, de skal bruge for at komme i mål i stor skala.

Sarah Gilbert, der leder et af verdens mest avancerede forsøg på at finde en vaccine mod sygdommen covid-19, er ekspert i vacciner, og hun var i 2011 med til at udvikle en universal vaccine mod en lang række influenzatyper.

»Jeg tror, der er en stor sandsynlighed for, at den nye vaccine vil virke, baseret på andre erfaringer vi har. Det er ikke bare en fornemmelse, og for hver uge får vi mere data at kigge på fra vores forsøg. Jeg vil sige 80 procent. Det er mit personlige bud«, siger hun til The Times.

115 vacciner på vej

Tilbage i februar anslog verdenssundhedsorganisationen, WHO, at der ville gå mindst halvandet år, før en vaccine ville være på plads. Men mange prøver at rykke hurtigere end det, blandt andet ved at lade flere processer foregå parallelt.

Ifølge CEPI, et internationalt organ for koordination af kompen mod corona, er 115 forskerhold over hele jorden i gang med at få bugt med sygdommen, der allerede har slået over 100.000 mennesker ihjel. Fem af vaccinerne er i fase 1, det vil sige, mennesker afprøver stoffet og virkningerne.

Professor Sarah Gilberts hold vil starte fase 1-forsøgene med 500 raske, yngre mennesker, fra 18-55 år. Målet er at konstatere, at vaccinen ikke er farlig. I fase 2 udvider man aldersgruppen med 55-70 år. Men ingen vil blive smittet med corona med vilje.

»Det ville være uetisk. Vi gør det med malaria og influenza, hvor vi har en kur, men det har vi jo ikke endnu for corona«, siger hun til The Times.

Dernæst skal de leve deres liv som normalt og blive udsat for den coronasmitte, der nu måtte være ud i samfundet. Og derfor haster det for forskerteamet at få forsøgspersonerne ud, mens der stadig er masser af corona i omløb.

Her er totalt lockdown, som Danmark bruger det, faktisk et problem. Og det er sandsynligt, at vaccinen fra Oxford derfor skal sendes ud til forsøgspersoner i hele verden.

Tag chancen

Det haster også med at blive klar med hele produktionsdelen, har professoren forklaret sin regering. Så man har de 10 millionervis af doser klar, når virussen rammer igen til efteråret.

Det kan ifølge professor Sarah Gilbert kun lade sig gøre, hvis man begynder at lave vaccinen, allerede inden forsøgene med mennesker er helt i hus.

»Der skal investeres 50-100 millioner pund (425-850 millioner kroner, red.), for at vi kan være klar. Og virker det, skal det selvfølgelig udbredes til hele verden«, siger professoren, der mener, at hun snart vil kunne offentliggøre en økonomisk plan og nogle sponsorer, som er klar til at kæmpe mod pandemien.


Læs mere:

Annonce

Læs mere

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Jonathan Ernst/Ritzau Scanpix

    USA står over for et historisk vigtigt valg midt i coronakrisen. Og mens den demokratiske præsidentkandidat, Joe Biden, overhaler Trump i alle målinger, påstår præsidenten, at valgsystemet er korrupt, og at brevstemmer vil føre til massivt valgfusk. Trump sår tvivl om demokratiet, mens demonstranter tørner sammen i de amerikanske gader, så de mest bekymrede begynder at tale om borgerkrig.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.