0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Rapport: Global opvarmning gør sneen grøn på Antarktis

Et nyt studie på Antarktis finder store området med alger, der tager til, i takt med at temperaturen stiger.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Dr. Matt Davey/Ritzau Scanpix
Foto: Dr. Matt Davey/Ritzau Scanpix

Den 'grønne sne', som i virkeligheden er alger, ses her nær Rothera Research Station ved Rothera Point i Antarktis.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Varmere temperaturer på det normalt iskolde kontinent Antarktis giver 'grøn sne'.

En ny rapport fra Universitetet i Cambridge, England, viser, at den globale opvarmning har fået grønne alger til at sprede sig ud over kontinentet i så stor en grad, at det kan ses fra rummet.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Algernes eksistens på Antarktis har længe været kendt, men omfanget af dem er først blevet dokumenteret nu.

Ved hjælp af satellitbilleder fra satellitten 'Sentinel 2' fra den europæiske rumfartsadministrations (ESA) og observationer på land over to år har forskerne lavet et kort over algernes udbredelse.

»Nu har vi et udgangspunkt for, hvor algerne blomstrer, og vi kan se, om blomstringen vil tage til i fremtiden, som vores beregninger viser«, siger Matt Davey, der er en af forskerne bag rapporten, til Reuters.

Også røde og orange alger findes på Antarktis

Mos og lav er de dominerende fotosyntetiske organismer på Antarktis, men den nye forskning fandt 1679 separate blomstringer af alger, hvilket er en afgørende del af kontinentets kunnen i at optage CO2 i atmosfæren.

Det er dog langt fra nok til at gøre en forskel på den store mængde af CO2, der bliver udledt i atmosfæren, siger Matt Davey.

»Algerne optager en mængde CO2, der svarer til, hvad 875.000 benzinbiler i Storbritannien udleder i gennemsnit på et år«.

»Det lyder af meget, men det er ubetydeligt, når man kigger på den globale udledning af kulstof«, siger Matt Davey.

Ud over grønne alger findes der også røde og orange alger på Antarktis, siger forskerne, der vil forsøge at kortlægge dem. De er dog sværere at se fra rummet, hvilket besværliggør processen.

9. februar målte brasilianske forskere 20,75 grader på øen Seymour Island ud for den nordlige del af Den Antarktiske Halvø, skriver nyhedsbureauet AFP.

Det var første gang nogensinde, at temperaturen oversteg 20 grader omkring det normalt iskolde kontinent.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere