0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Svensk udenrigsminister til Danmark: Luk folk fra Skåne ind

Det er forståeligt, at svenskere i Skåne er frustrerede over ikke at kunne rejse ind i Danmark, lyder det.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Andreas Merrald
Foto: Andreas Merrald
Internationalt

Den svenske udenrigsminister, Ann Linde fra Socialdemokraterna, opfordrer Danmark til helt at åbne grænsen til Sverige.

Ministeren tilføjer, at hun forstår, hvis folk i Skåne er frustrerede over, at Danmark fortsat holder grænsen lukket - med tanke på at Sverige ikke har lukket sin grænse for danskerne.

» Jeg synes, at de i Danmark bør kigge på, hvordan situationen ser ud i Skåne. Er det virkelig sådan, at man risikerer at få mere smittespredning i Danmark, hvis der kommer folk fra Skåne ind i landet«, siger ministeren.

Skåne er den svenske region, der grænser op til Danmark.

Danmarks grænser er under coronakrisen blevet lukket for at begrænse spredningen af det smitsomme coronavirus.

Sverige har væsentligt flere tilfælde af coronasmitte og coronadødsfald end Danmark og de øvrige nordiske naboer.

Udenrigsminister Ann Linde påpeger dog, at antallet af coronasmittede personer og coronarelaterede dødsfald ikke er særlig højt i Skåne.

ritzau