0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Anthon Unger
Foto: Anthon Unger

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kun et land får mindre end Danmark fra EU's corona-fond

Ifølge et udspil, der skal forhandles, står Grækenland til at få mest per borger - Danmark seks gange mindre.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Italien står til at få den største sum penge, når EU uddeler tilskud fra en genopretningsfond ifølge et forslag fra EU-Kommissionen, der tager højde for krisens størrelse i landene, deres økonomi og arbejdsløshed.

Danmark, derimod, er tiltænkt et bundskrab kun undergået af Luxembourg ifølge udspillet, som blev fremlagt onsdag og uddybet torsdag. Formålet med fonden er at sætte skub i økonomien efter coronakrisen.

Omregner man beløbene til tilskud per borger, tegner sig et noget andet billede, hvor ni EU-lande får mere end Italien, og Grækenland topper listen over modtagere helt suverænt med 15.715 kroner per statsborger.

Kun Luxembourg står til at få færre euro per borger end Danmark ud af de 27 medlemslande.

Danmark skal have et samlet beløb på 2,2 milliarder euro. Det svarer til 2818 danske kroner per borger.

Italien, der er anerkendt som et af de værst ramte lande, skal ifølge forslaget have 10.100 danske kroner per statsborger.

En række lande - Spanien, Portugal, Slovakiet, Kroatien, Cypern, Estland, Letland og Litauen - får også mere end Italien.

Det hører med til billedet, at dele af genopretningsfonden ifølge EU-Kommissionen skal gives som lån.

Danmark går ind til de kommende forhandlinger med et mål om, at der slet ikke skal gives tilskud fra fonden. Regeringen har sagt, at penge fra fonden skal gives som billige lån med betingelser.

Af listen over medlemslande fremgår det, at Italien kan få yderligere 90,9 milliarder euro i lån. Spanien kan bede om op til 63,2 milliarder euro.

Listen omhandler alene de penge, der ifølge forslaget gives som midler ud fra en fordelingsnøgle.

Denne fordelingsnøgle tager højde for, hvordan landene er ramt af krisen, deres økonomi generelt, herunder indkomstniveau og arbejdsløshed.

Der vil også tilstrømme EU-landene midler fra andre programmer.

Udspillet fra EU-Kommissionen tjener som udgangspunkt for de forhandlinger, som EU-landene skal have om genopretningen og EU's næste langtidsbudget fra 2021-27.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne

    Henter…

Forsiden