0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Jonathan Ernst/Ritzau Scanpix
Foto: Jonathan Ernst/Ritzau Scanpix

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Juraeksperter kalder Trumps dekret mod Twitter for politisk teater og bralren op

Eksperter kalder Donald Trumps dekret mod sociale medier for 95 procent politisk teater uden juridisk effekt.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Flere juraeksperter sår tvivl om USA’s præsident Donald Trumps forsøg på at stække sociale medier med et dekret.

Torsdag eftermiddag lokal tid underskrev Donald Trump et præsidentielt dekret.

Det har til mål at revidere en lov, som gør, at sociale medier, som Twitter, ikke er juridisk ansvarlige for brugeres opslag, men stadig giver de sociale medier retten til at fjerne opslag.

Men juridisk ekspert i internetlovgivning for Stanford University Daphne Keller siger, at dekretet ikke har nogen valid effekt.

»Dekretet er 95 procent politisk teater. Retorik uden juridisk fundament eller effekt«, siger hun.

Det bliver bakket op af Marc Randazza, der er advokat med speciale i den første forfatningstilføjelse i USA’s forfatning - som forhindrer regeringen i at forbyde ytringsfrihed og religionsdyrkelse.

»Jeg ser det mere som en ledelseserklæring eller en missionserklæring end en plan for noget, der kommer til at ske«, siger han.

Hverken Det Hvide Hus, Facebook eller Twitter har besvaret Reuters’ henvendelser.

Donalds Trumps anke mod de sociale medier begyndte for alvor, da Twitter for første gang satte et faktatjek-mærkat på et opslag fra Trump angående faren ved brevstemmer, der blev stemplet som vildledende.

Underkender 25 års jura

Den amerikanske præsident bruger selv Twitter ofte til at fremføre sin politik eller kritisere sine politiske modstandere.

Men Trump mener, at sociale medier undertrykker konservative holdninger.

Loven, som Trump vil have gransket af myndigheder, hedder ’Section 230’. Den giver sociale medier retten til at fjerne opslag, som de finder stødende, ekstremt voldelige eller chikanerende.

I dekretet fra Trump står der, at de sociale medier ikke skal være beskyttet, når de »udfører vildledende og tvivlsomme handlinger, der begrænser online aktivitet«. Med henvisning til blandt andet Twitters angivelse af, at Trumps tweet var vildledende.

Ekspert i internetlovgivning Kate Klonick siger, at dekretet modsiger flere retsafgørelser, der har tolket loven som, at sociale medier skal være beskyttet.

»Meget i dette dekret er en bralren op. Ret basalt underkender det 25 års juridisk præcedens«, siger hun.

Det er blandt andet den amerikanske forbruger- og konkurrencestyrelse (FTC), der skal granske loven.

Kate Klonick er usikker på, om FTC vil gøre noget, der med sikkerhed vil blive afvist i retten.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?