0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Syv ramt af skud under protest mod politivold

En person er i kritisk tilstand under demonstration i den amerikanske by Louisville, bekræfter politiet ifølge Associated Press.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Mindst syv personer er blevet skudt under en demonstration, hvor hundreder af mennesker har været samlet i byen Louisville i den amerikanske delstat Kentucky for at kræve retfærdighed for den 26-årige Breonna Taylor, der blev skudt af politiet tidligere i år.

Det oplyser de lokale politimyndigheder ifølge nyhedsbureauet Associated Press.

Alle syv ofre er civile, og én er i kritisk tilstand, oplyser politiet.

Den 26-årige, afro-amerikanske studerende Breonna Taylor blev skudt otte gange, efter at narkotikabetjente i marts bankede på hendes dør. Der blev ikke funder narkotika i hendes hjem, skriver Associated Press.

Omkring 500-600 demonstrationer marcherede torsdag aften gennem gaderne i Kentucky. Der blev råbt »ingen retfærdighed, ingen fred«, og der lød krav om, at betjentene, der skød Breonna Taylor, bliver fyret, skriver den lokale avis Louisville Courier Journal.

Det er ikke optøjer, men en revolte imod et system, hvori folk har følt sig undertrykket, sagde det lokale parlamentariker Keisha Dorsey til avisen.

»Hvad jeg ser, er mennesker, der gør, hvad de kan, med deres smerte og deres frustration«, sagde hun.

Borgmesteren delte et budskab på Twitter, som han sagde var skrevet på vegne af Breonna Taylors mor, der opfordrede til fredeligt at arbejde for sandhed og retfærdighed. Familien lagde tidligere på måneden sag an mod det lokale politi.

Demonstrationen kommer, mens USA sørger over nedskydningen af den afrikansk-amerikanske mand Ahmaud Arbery under en løbetur i delstaten Georgia i februar, og den 46-årige George Floyd, der døde mandag efter en voldelig arrestation i byen Minneapolis.

I Minneapolis har de flere dag i træk været protester i gaderne, hvor bygninger er sat i brand og politiet har skudt med tåregas og gummikugler.

I Louisville viser videobilleder også, at politifolk med ansigtsmasker og beskyttelsesudstyr så ud til at affyre gummikugler og tåregas mod demonstranter, skriver Associated Press. Man kan ifølge nyhedsbureauet se demonstranter bag barrikader af borde spraymalet med ordene: »I kan ikke slå os allesammen ihjel«.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden