0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Tyrone Siu/Ritzau Scanpix
Foto: Tyrone Siu/Ritzau Scanpix

Folkekongressen i Beijing vedtog en ny sikkerhedslov for Hongkong. Kritikere frygter, at det kan blive et 'dødsstød' for selvstyret. Den nye lov har vakt opstandelse i Hongkong, hvor demonstranter har vist deres utilfredshed på gaderne.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

EU-lande dybt bekymret over Kina: Et land kræver sanktioner

Sverige presses af oppositionen til at kræve EU-sanktioner. Den vej vil Danmark ikke gå, siger Jeppe Kofod.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Der er ikke opbakning til sanktioner fra EU mod Kina. Men den seneste udvikling er 'dybt bekymrende', og den kan skade tilliden til landet. Det udtaler EU-landene efter et møde fredag.

Fredag morgen krævede et flertal i Riksdagen i Sverige, at den svenske udenrigsminister, Ann Linde, skulle presse på for sanktioner på et EU-møde.

Ifølge EU's udenrigschef, Josep Borrell, blev sanktioner kun nævnt af ét medlemsland på mødet. Han er imod den idé.

»Jeg mener ikke, at sanktioner er den rigtige vej i forholdet til Kina«, siger Borrell efter EU-mødet.

Bekymringerne over Kina toppede torsdag. Folkekongressen i Beijing vedtog en ny sikkerhedslov for Hongkong. Kritikere frygter, at det kan blive et 'dødsstød' for selvstyret.

»Vi vil fortsat diskutere det og række ud til Beijing. Vi vil forsøge at lægge pres på myndighederne i Kina. Vi vil gøre det klart, at det vil få betydning for, hvordan vi håndterer fælles spørgsmål, siger Borrell.

Borrell bekræfter ikke, om det var Sverige, som rejste et krav om sanktioner.

Men et flertal i Riksdagens EU-nævn besluttede fredag morgen, at Linde skulle gøre det. Den svenske regering med Socialdemokraterna og Miljøpartiet var imod.

»Sverige skal presse på og tage initiativ til sanktioner koblet til Kinas handlinger«, sagde Jessika Roswall fra Moderaterna til nyhedsbureauet TT.

Roswall er anden næstformand i EU-nævnet i Riksdagen.

»Med udviklingen den seneste tid i Hongkong og med gårsdagens beslutning i Folkekongressen er det meget vigtigt, at EU er tydelig over for Kina. Det er ikke business as usual«, siger Roswall.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) opfordrer i en skriftlig kommentar efter mødet til, at man forsøger at løse konflikten via demokratisk dialog. Han vil ikke følge den svenske vej.

»Der er mig bekendt ikke aktuelt opbakning blandt EU-landene til at indføre sanktioner mod Kina i lyset af den aktuelle situation. Danmark indfører ikke unilateralt sanktioner«, siger Kofod.

Tvivl om Kinas vilje til at opretholde sine forpligtelser

Ifølge Kina skal loven slå ned på 'enhver handling, der på alvorlig vis truer den nationale sikkerhed' i Hongkong.

Kritikere mener, at den er et angreb på selvstyre, retssikkerhed og frihedsrettigheder.

Hongkong fik særstatus ved overdragelsen fra Storbritannien til Kina i 1997.

Jeppe Kofod er enig i, at Kinas beslutning kan underminere princippet om 'et land - to systemer' og 'den autonomi, som Hongkong nyder'.

»Danmark og EU anerkender, at Hongkong er en del af Kina. Vi finder, at samarbejdet skal bygge på gensidig respekt og tillig«.

»Desværre ser vi, at beslutningen drager yderligere tvivl om Kinas vilje til at opretholde sine internationale forpligtelser«, siger Jeppe Kofod.

På mødet fredag talte ministrene også om to kommende møder mellem EU og Kina.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden