0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Saul Martinez/Ritzau Scanpix
Foto: Saul Martinez/Ritzau Scanpix

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Efter ni år kan USA igen selv: SpaceX-raket med to astronauter opsendt fra Cape Canaveral

Anden gang var lykkens gang for SpaceX-raketten med to astronauter. Vejret artede sig. Næste stop ISS.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den amerikanske SpaceX-rumraket med en kapsel med to astronauter er blevet opsendt.

Det skete lørdag klokken 21.22 dansk tid fra Kennedy Space Center i Florida, da SpaceX i andet forsøg kom afsted.

Første forsøg i onsdags blev afblæst på grund af dårligt vejr.

De to amerikanske astronauter er Robert Behnken på 49 og den 53-årige Douglas Hurley.

SpaceX er et privat firma, grundlagt i 2002 af rigmanden Elon Musk.

Det er ham med Teslabilerne, og han har en drøm om at få mennesker til Mars.

I første omgang er det dog Den Internationale Rumstation (ISS), der er målet for SpaceX-fartøjet, som består af raketten Falcon 9 og rumkapslen Crew Dragon.

Det er den første bemandede rumrejse fra amerikansk jord siden 2011.

De sidste ni år har Nasa - den amerikanske rumadministration - købt plads på russiske Soyuz-raketter, hver gang amerikanske astronauter skulle til ISS.

Denne gang har Nasa købt sig plads hos et privat firma.

SpaceX-missionen regnes for den sidste testflyvning, inden Nasa giver endeligt grønt lys til, at SpaceX regelmæssigt kan bringe Nasa-astronauter ud i rummet.

SpaceX er konstrueret sådan, at Falcon 9-raketten løfter fartøjet i to og et halvt minut. Herefter kobles den nederste del fra og lander selv på en platform i havet.

Den øvre del af raketten skubber fartøjet ud i kredsløb og falder derefter fra og brænder op i atmosfæren.

Kapslen fortsætter til Den Internationale Rumstation (ISS), hvor astronauterne skal være i mellem en og fire måneder.

Det ventes, at kapslens rejse til ISS, der befinder sig 420 kilometer over Jordens overflade, varer 19 timer.

Når de skal hjem igen, foregår det i kapslen.

Det er første gang siden perioden med rumfærgerne, at USA igen sender astronauter op fra amerikansk jord.

Den seneste opsendelse i 2011 var med rumfærgen 'Atlantis', der repræsenterede en helt anden generation af rumfarten og en anden teknik.

Ifølge BBC er en af forskellene blandt andet, at SpaceX har touch-teknologi, mens rumfærgerne havde knapper og kontakter.

Ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden