0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Joe Skipper/Ritzau Scanpix
Foto: Joe Skipper/Ritzau Scanpix
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Hvad der er sket, burde være sket for længe siden«: Rusland kalder amerikansk rumglæde for hysterisk

Rivaliseringen i rummet mellem USA og Rusland virker intakt efter SpaceX. De snapper efter hinanden.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Der bliver sendt små spydigheder afsted mellem Rusland og USA efter amerikanernes succes med SpaceX-opsendelsen lørdag.

Det er rigmanden Elon Musks private firma, der nu har bragt to astronauter fra Nasa, den amerikanske rumadministration, op til Den internationale Rumstation (ISS).

Det har vakt glæde i USA, der siden 2011, da rumfærgerne blev sendt på pension, har været afhængig af russiske rumfartøjer for at få astronauter op til ISS.

Rumfartsledere i Rusland siger imidlertid, at de ikke forstår »hysteriet« om SpaceX.

Imens har Elon Musk sendt en kvik bemærkning til Dmitrij Rogosin, Ruslands rumfartschef, der engang sagde, at USA en dag kan blive nødt til at »bringe sine astronauter op til ISS ved at bruge en trampolin«.

»Trampolinen virker«, sagde Elon Musk efter opsendelsen lørdag på en pressekonference med Jim Bridenstine, Nasas chef.

De lo begge.

»Det er en intern vits«, tilføjede Musk.

Rogosin har det meste af søndagen været tavs, men efter sammenkoblingen mellem kapsel og ISS har han lykønsket Bridenstine og de to astronauter på Twitter.

»På dette tidspunkt kan jeg vist godt ønske jer tillykke med en succesfuld opsendelse og sammenkobling«, skriver han.

»Vær venlig at overbringe mine lykønskninger til @elonmusk (Jeg elskede hans vits) og @SpaceX-holdet. Ser frem til yderligere samarbejde«.

Trods lykønskningen fra Rusland er russerne også forundret over den amerikanske glæde.

»Vi forstår ikke rigtig det hysteri, som den succesfulde opsendelse af rumkapslen Crew Dragon har udløst«, siger Vladimir Ustimenko, talsmand for Ruslands rumagentur, Roscosmos.

»Hvad der er sket, burde være sket for længe siden«, tilføjer han.

USA og Sovjetunionen var bitre rivaler om fremskridt i rummet. Sovjetunionen fik i 1961 den første mand i kredsløb om Jorden, men USA fik i 1969 den første mand på Månen.

Efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991 har Rusland overtaget rumfartsprogrammerne, der imidlertid har været plaget af korruptionsskandaler. Dog har Rusland siden 2011 og frem til lørdag haft den fordel, at USA var nødt til at bruge Ruslands Sojus-fartøjer for at komme op til ISS.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?