0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Fremtrædende aktivist flygter ud af Hongkong efter ny lov

Aktivisten Nathan Law oplyser, at han har forladt Hongkong og vil fortsætte demokratikampen internationalt.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Isaac Lawrence/Ritzau Scanpix
Foto: Isaac Lawrence/Ritzau Scanpix

Demokratiaktivister Nathan Law ses her tale med medier uden for Hongkongs højesteret. Efter ny sikkerhedslov er trådt i kraft er han flygtet ud af Hongkong.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nathan Law, som er en af Hongkongs mest fremtrædende unge demokratiaktivister, har forladt Hongkong.

Det oplyser han torsdag.

»Jeg har allerede forladt Hongkong og fortsætter kampen internationalt«, siger han i en kort besked til engelske journalister.

Han undlader at fortælle, hvilket land han er flygtet til.

»Baseret på en risikovurdering vil jeg ikke afsløre for meget om, hvor jeg opholder mig og om min situation nu«, tilføjer han i beskeden.

Nathan Law har forladt Hongkong, kort tid efter at Hongkongs nye sikkerhedslov er trådt i kraft.

Loven er skrevet og indført af Kinas kommunistparti i Beijing.

Den nye lov tilsiger blandt andet, at oprør eller forsøg på løsrivelse kan give fængsel på op til livstid i Hongkong.

Oppositionen har kritiseret den manglende åbenhed omkring den nye og omfattende lov. Kina mener, at loven er nødvendig for at håndtere forsøg på løsrivelse, oprør, undergravende virksomhed og terror.

Loven er blevet indført som modsvar fra Kina på de mange prodemokratiske protester, der fandt sted i Hongkongs gader sidste år med voldelige sammenstød til følge.

Nathan Law var medlem af det prodemokratiske parti Demosisto. Det nedlagde sig selv i forbindelse med den nye lov.

De første anholdelser kom onsdag

Den lokale regering i Hongkong har bekræftet, at et populært slogan anvendt under protesterne er ulovligt under den nye lov.

Sloganet 'Befri Hongkong, vor tids revolution' bliver af nogle opfattet som en stræben efter at adskille Hongkong helt fra Kina.

Men for mange er det snarere et opråb for demokrati og et udtryk for stigende frustration med styret i Beijing.

Onsdag råbte Law sloganet i en videobesked, kort tid efter at den nye lov var trådt i kraft.

Onsdag blev de første anholdelser under den nye lov foretaget. De anholdte var primært demonstranter, som havde flag eller klistermærker på sig, som symboliserede uafhængighed fra Kina.

Hongkong hører under Kina under devisen 'et land, to systemer'.

Hongkong har blandt andet sit eget retssystem. Indbyggerne har flere rettigheder end borgerne i Kina. Men det politiske system er ikke fuldt ud demokratisk.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts