0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Texas indfører krav om ansigtsmaske efter genopblussen

Texas har som andre delstater i USA genindført en række restriktioner for at bremse genopblussen af corona.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mark Felix/Ritzau Scanpix
Foto: Mark Felix/Ritzau Scanpix

Serveringspersonale på Original Ninfa bærer maske og handsker, mens de arbejder. Og det bliver nu relevant for mange borgere i staten Texas.

Internationalt

Den amerikanske delstat Texas udsteder en ordre om, at alle borgere i amter med mere end 20 virustilfælde skal bære ansigtsmaske i det offentlige rum.

Det oplyser guvernøren i Texas, Greg Abbott, torsdag i en erklæring.

»Vi kan fortsat holde vores forretninger åbne og holde gang i økonomien, så borgere kan tjene deres løn. Men det kræver, at alle gør en indsats for at beskytte hinanden«, siger guvernøren i erklæringen.

Abbott har også givet lokale myndigheder beføjelse til at begrænse forsamlinger på mere end ti personer i Texas. Borgere skal desuden holde minimum to meters afstand til hinanden, lyder det videre i erklæringen.

»Begrænsningen af større forsamling vil styrke Texas' evne til at kontrollere dette virus og holde borgere sikre«, siger Abbot.

Meldingen kommer efter en stigning i antallet af coronasmittede de seneste dage og blot få dage inden 4. juli, som er USA's nationaldag.

Rekordhøjt antal af dagligt smittede

Det seneste døgn har Texas registreret et rekordhøjt antal af dagligt smittede med coronavirus, hvor der er bekræftet 8076 nye tilfælde.

I alt har Texas registreret mere end 175.000 smittetilfælde, og 2503 coronapatienter har mistet livet.

Indtil nu har guvernøren undladt at udstede ordre om ansigtsmaske trods opfordringer fra lokale ledere i delstaten.

I forvejen havde flere af de hårdest ramte amter i Texas opfordret borgere til at blive hjemme så vidt muligt.

Texas har som en del andre delstater i USA genindført en række restriktioner for at bremse en genopblussen af smittespredning.

Det samme har myndigheder i andre befolkningsrige delstater som Californien og Florida gjort.

USA er med afstand det land i verden, der er hårdest ramt af coronavirus målt på antal registrerede smittede og dødsfald.

USA har registreret mere end 2,7 millioner smittetilfælde, og over 128.000 er døde med coronavirus.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts