0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

USA runder 150.000 coronadøde – Florida sætter ny rekord

På et døgn er der registreret omkring 66.000 nye smittetilfælde og 1.600 coronadødsfald i USA.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

USA har onsdag aften passeret 150.000 coronadødsfald. Det viser en opgørelse fra Johns Hopkins University.

Med i alt 150.034 døde har USA stadig det højeste dødstal i verden. Nummer to på listen er Brasilien med omkring 88.500 dødsfald blandt coronasmittede.

I det seneste døgn er der i alt registreret omkring 1.600 coronarelaterede dødsfald i USA.

En af de hårdest ramte stater, Florida, satte onsdag en ny og kedelig rekord. På et døgn er der registreret 216 døde blandt statens coronapatienter. Det er det hidtil højeste antal på et døgn.

Floridas seneste rekord lød på 186 døde på et døgn og blev sat dagen inden.

Alt i alt er 6333 mennesker døde med coronasmitte i Florida.

I hele USA er der registreret omkring 66.000 nye smittetilfælde i det seneste døgn.

I alt er der bekræftet tæt ved 4,4 millioner smittetilfælde ud af en befolkning på omkring 330 millioner.

Globalt nærmer antallet af bekræftede smittetilfælde sig 17 millioner. Brasilien og Indien er ene om sammen med USA at have registreret over én million smittetilfælde.

Verdenssundhedsorganisationens (WHO) generalsekretær, Tedros Adhanom Ghebreyesus, betegnede tidligere denne uge pandemien som den mest alvorlige sundhedskrise, organisationen har stået over for.

Coronapandemien blev 30. januar erklæret for en international sundhedskrise af WHO.

Det har organisationen kun gjort fem gange tidligere under henholdsvis svineinfluenza, polio, zikavirus og to gange under udbrud af ebola i Afrika.

Af de internationale sundhedskriser er den nuværende pandemi ’med afstand den mest alvorlige’, sagde generalsekretæren mandag på et virtuelt pressemøde i Genève ifølge nyhedsbureauet Reuters.

ritzau

Annonce

Læs mere

Læs mere