0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Minister: Rusland er klar til at massevaccinere i oktober

Om få måneder kan Rusland være i gang med at vaccinere mod corona, siger landets sundhedsminister.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Yuri Kadobnov/Ritzau Scanpix
Foto: Yuri Kadobnov/Ritzau Scanpix

En kvinde, der bærer maske, passer bygningsværket Kreml i Moskva. Rusland forbereder sig på at begynde på massevaccinering mod coronavirus i oktober.

Internationalt

Rusland forbereder sig på at begynde på massevaccinering mod coronavirus i oktober.

Det siger landets sundhedsminister, Mikhail Murasjko, lørdag ifølge det russiske nyhedsbureau Ria.

Læger og lærere vil være de første, der bliver vaccineret, tilføjer ministeren.

Han oplyser ikke umiddelbart mere om den vaccine, der vil blive brugt.

Tidligere på ugen skrev Ria, at et statsligt institut i Rusland havde indledt test af en potentiel vaccine på mennesker. Fem forsøgspersoner fik en vaccine mandag. I alt ventes 100 testpersoner at indgå i afprøvningen af vaccinen.

Det er den anden russiske vaccine, der prøves på mennesker. Tidligere på måneden afsluttede en anden statslig instans, Gamaleija-instituttet, de første forsøg på mennesker. Instituttet forventer at foretage forsøg i større omfang i august.

Fauci: Håber de tester vaccinen

Den amerikanske regerings toprådgiver på sundhedsområdet, Anthony Fauci, var forbeholden, da han fredag blev spurgt til sikkerheden ved vacciner, der er under udvikling i Rusland og Kina.

»Jeg håber, at kineserne og russerne rent faktisk tester vaccinen, inden de giver den til nogen«, sagde han under en høring i USA's kongres.

»Påstande om at have en vaccine klar til distribution inden man har testet er efter min mening i bedste fald problematisk«, tilføjede Fauci.

Forskere arbejder for at finde vaccine

En unavngiven kilde sagde tidligere på ugen til Reuters, at en af de russiske vacciner ventes at blive godkendt i august og givet til ansatte i sundhedssektoren snart efter det.

Tv-stationen CNN skrev tidligere i denne uge, at Rusland ventes at godkende verdens første coronavaccine om mindre end to uger.

Russiske kilder siger til CNN, at de satser på at få godkendt vaccinen fra Gamaleija-instituttet inden 10. august.

Vaccinen er fremstillet på basis af en eksisterende vaccine mod andre sygdomme og har derfor været relativt hurtig at udvikle, oplyser russiske forskere ifølge CNN.

Uklart om vaccinen er effektiv

Rusland har dog ikke fremlagt noget videnskabeligt materiale om vaccinen. Det er derfor uklart, om den vil være sikker og effektiv, skriver CNN.

Rusland har bekræftet over 843.000 tilfælde af coronasmitte. Lidt over 14.000 mennesker er døde efter at være blevet diagnosticeret med covid-19.

Rundt om i verden arbejder forskere på over 100 projekter for at finde en vaccine mod coronavirus.

Mindst fire af de potentielle vacciner er nået til fase tre, viste data fra WHO tidligere på ugen. Tre af dem er fra Kina og en er fra Storbritannien.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter