0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Analyse: Diktatorerne godter sig over EU's udenrigspolitiske impotens

EU har svært ved at finde sine egne ben over for hviderussiske og andre diktatorer. Det har en pris.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
-/Ritzau Scanpix
Foto: -/Ritzau Scanpix

MAGTDEMONSTRATION. Det hviderussiske nyhedsbureau Belta viste i weekenden optagelser af landets autoritære leder, Aleksandr Lukasjenko, med en automatriffel i hånden.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Ministrene er enige om, at situationen i landet er inde i en positiv udvikling, som vi ønsker at fremme«, erklærede EU’s daværende udenrigschef, Federica Mogherini, da hun for blot fire år siden lod meddele, at EU-landene havde besluttet at ophæve en lang række sanktioner mod den hviderussiske diktator, Aleksandr Lukasjenko, og 170 andre medlemmer af hans styre.

Menneskeretseksperter verden over var målløse. Mindre end et halvt år forinden havde Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) konstateret, at Hviderusland stadig havde lang vej til basale demokratiske standarder, herunder fair og frie valg.

Og blot en uge før EU-beslutningen dengang i februar 2016 havde FN’s særlige udsending til Hviderusland, Miklós Haraszti, konstateret, at han heller ikke kunne få øje på en forbedring af menneskeretssituationen oven på (endnu) et omstridt præsidentvalg et halvt år forinden. Miklós Haraszti advarede tværtimod om, at Lukasjenko-styret havde fortsat forfølgelsen af oppositionsledere, aktivister og journalister.

Men uagtet sin erklærede målsætning om at forsvare demokrati og basale borgerrettigheder så havde EU også et andet regnestykke: For EU var det vigtigste dengang at undgå, at Lukasjenko lod sig kaste i armene på Vladimir Putins Rusland.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter