0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Brasiliansk mor til tre var blandt ofrene i Nice: »Sig til mine børn, at jeg elsker dem«

Den anholdte bag angreb i Nice er formentlig en 21-årig tuneser, der kom til Europa med et migrantskib for kort tid siden.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Valery Hache/Ritzau Scanpix
Foto: Valery Hache/Ritzau Scanpix

Indbyggerne i Nice har svært ved at forstå, at de tilsyneladende igen er ramt af terror.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Et af de tre ofre for et knivangreb torsdag i den sydfranske by Nice var en 44-årig brasiliansk kvinde og mor til tre.

Det oplyser Brasiliens udenrigsministerium.

Det lykkedes den alvorligt sårede kvinde at komme væk fra den kirke i centrum af Nice, hvor en knivbevæbnet mand havde stukket hende adskillige gange, til en café i nærheden.

Men kort tid efter døde hun. Det har kilder i det franske politi tidligere oplyst.

»Sig til mine børn, at jeg elsker dem«, nåede hun ifølge den franske tv-station BFM at sige, inden hun døde.

Brasiliens udenrigsministerium oplyser, at kvinden boede i Frankrig. Det er uvist, om hun også havde fransk statsborgerskab.

»Brasiliens regering må beklageligvis meddele, at et af dødsofrene var en brasiliansk mor til tre børn«, lyder det i en meddelelse fra udenrigsministeriet.

Brugte 30 centimeter lang kniv

Den mistænkte gerningsmand, en 21-årig mand fra Tunesien, er anholdt. Han blev skudt og såret af politiet og er i kritisk tilstand på hospitalet.

Forinden havde han med en 30 centimer lang kniv skåret halsen over på en 55-årig kirketjener og en 60-årig kvinde.

Ifølge Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, var drabene et »islamistisk terrorangreb«.

I meddelelsen fra Brasiliens udenrigsministerium udtrykkes der »på vegne af hele Brasilien« medfølelse med familier og venner til de tre ofre samt med Frankrig og landets befolkning.

Ifølge de franske myndigheder blev det de tre personers skæbne, at de befandt sig i den katolske kirke torsdag ved nitiden, da gerningspersonen udstyret med tre knive og en koran indledte sit angreb.

»Personerne blev angrebet alene af den grund, at de var til stede i kirken på det tidspunkt«, sagde Jean-Francois Ricard, der har titel af antiterror-anklager, på et pressemøde torsdag.

Anholdt lige kommet til Europa

Den formodede gerningsmand ankom til Europa med et migrantskib for cirka en måned siden, siger Jean-François Ricard.

Kilder i fransk og tunesisk politi oplyser, at den formodede gerningsmand er en 21-årig tunesisk migrant.

Han ankom ifølge Ricard til Europa 20. september med et migrantskib fra Tunesien via den italienske ø Lampedusa, inden han kom til Frankrig 9. oktober.

Talsmand for Tunesiens antiterror-domstol Mohsen Dali siger, at manden ikke var på politiets liste over mulige militante islamister.

Ifølge Jean-François Ricard var den unge tuneser heller ikke i søgelyset hos det franske efterretningsvæsen.

Den 21-årige er oprindeligt fra landsbyen Sidi Omar Bouhajla nær Kairouan, men han har på det seneste boet i den tunesiske havneby Sfax. Byen er et knudepunkt for tunesere, der illegalt forsøger at komme ind i Europa.

Fransk politi besøgte torsdag hans familie i byen.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter