0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Muligt terrorangreb i Schweiz: Politi anholder kvinde for knivangreb i stormagasin

Schweizisk politi har anholdt en 28-årig kvinde i Lugano for at såre to andre kvinder i et indkøbscenter.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En ung kvinde er tirsdag blevet anholdt i den schweiziske by Lugano for at stikke en kvinde i halsen med en savtakket kniv og forsøge at kvæle en anden kvinde i et stormagasin. Ifølge den schweiziske statsanklager er der tale om et muligt terrorangreb. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

»Et stormagasin i Lugano var ramme for et muligt terrormotiveret angreb på flere personer«, siger statsanklagerens kontor i en meddelelse tirsdag.

Et af ofrene led alvorlige skader, men er ikke i livsfare. Det andet offer blev lettere såret. Politiet i den schweiziske kanton Ticino, hvor Lugano ligger, oplyser sent tirsdag aften, at angrebet er overstået, og at en 28-årig kvinde fra lokalområdet er blevet anholdt. Ifølge BBC kom kvinden allerede på politiets radar i 2017 i forbindelse med en efterforskning af »islamistisk terrorisme«.

Østrigs kansler, Sebastian Kurz, fordømmer tirsdag angrebet på Twitter ifølge Reuters.

»Jeg fordømmer på det kraftigste dagens islamistiske terrorangreb i Lugano. Mine tanker er med ofrene, og jeg ønsker, at de kommer sig helt og hurtigt. Vi står sammen med Schweiz i denne svære tid«, skriver han.

Tidligere i november skød og dræbte en gerningsmand fire personer i Østrigs hovedstad, Wien. Norman Gobbi, der leder delstatsregeringen i Ticino, skriver på Twitter, at Schweiz er et sikkert land, og at Ticino er et sikkert sted.

»Desto mere grund til at fordømme denne absurde vold motiveret af ekstremisme, der ikke har nogen plads i vores samfund«, skriver Gobbi.

Schweiz har indtil nu været forskånet for større angreb som dem, der fandt sted i Østrig og Frankrig i oktober og november. Her dræbte formodede militante islamister otte personer i Paris, Nice og Wien i løbet af en måned. Schweiziske myndigheder har identificeret hundredvis af militante, der vurderes som mulige trusler, fordi de blandt andet er rejst frem og tilbage fra krigszoner.

Ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce