En ny afgørelse fra FN’s Børnekomité fastslår, at de lande, heriblandt Danmark, der har børn siddende i lejre i Syrien, er forpligtet af børnekonventionen og de forpligtelser om beskyttelse af børn, der ligger i den. Dermed udfordrer afgørelsen den danske regerings afvisning af at hente de omkring 30 børn, der opholder sig i lejrene, hjem.
Afgørelsen fra FN’s Børnekomité kommer, efter at det franske retsvæsen har afvist overhovedet at føre en sag mod den franske stat anlagt af forældre og bedsteforældre til kvinder og børn i lejrene. Afgørelsen skulle afklare, hvorvidt Frankrig og andre stater, eksempelvis Danmark, der har statsborgere siddende i Syrien, har jurisdiktion, altså myndighed, i forhold til børnene, og konklusionen er klar.
»Komiteen konkluderer, at staten har domsmyndighed over børnene (...), og at klagernes påstande er tilstrækkeligt underbygget. Komiteen erklærer, at sagen kan iværksættes«, skriver FN’s Børnekomité.
Det betyder i første omgang, at det franske retssystem skal lade sagen føre for retten. Hidtil har det store juridiske tvivlsspørgsmål været, om børnekonventionen pålagde de enkelte lande forpligtelser over for de børn, som sidder i lejrene. Det er blevet afklaret nu.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind