Sidste uge meldte 778.000 amerikanere sig som førstegangsledige. Det viser tal fra USA’s arbejdsministerium onsdag.
Det er anden uge i træk, at antallet er stigende. Det er omkring 30.000 flere ansøgninger end ugen før.
Det var samtidig flere, end økonomerne havde ventet. Ifølge Ritzau Finans forventede de 730.000 nytilmeldte ledige i USA.
Ifølge Erik Bjørsted, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, er der fortsat en kraftig tilstrømning af nye ledige i USA. Samtidig tager det længere tid at komme ud af arbejdsløshedskøen, og langtidsledigheden er vokset kraftigt.
»En tredjedel af de arbejdsløse har været arbejdsløse i mere end 27 uger. Det er den højeste andel af langtidsledige i seks år«, skriver han i en kommentar.
Ritzau
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter