0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Biden: Trumps administration spænder ben for overdragelse

Regeringskontorer, der er afgørende for USA’s sikkerhed, har lidt skade under Trump, lyder kritik fra Biden.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mark Makela/Ritzau Scanpix
Foto: Mark Makela/Ritzau Scanpix
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mange af USA’s offentlige kontorer, der har ansvar for landets sikkerhed, er blevet beskadiget og udhulet.

Og præsident Donald Trumps administration opstiller forhindringer for en gnidningsfri overdragelse af magten.

Det siger USA’s kommende præsident, Joe Biden, i en udtalelse mandag aften dansk tid.

Biden siger, at han og hans ministerkandidater samt resten af den kommende administration har svært ved at sikre en ordentlig overgang.

»Lige nu får vi ikke den information, vi skal have. Det er i mine øjne uansvarligt«, siger Biden.

»Særligt i forsvarsministeriet har vi oplevet hindringer fra den politiske ledelse. Og sandheden er, at mange af de kontorer, der er afgørende for vores sikkerhed, har lidt stor skade«, siger han.

Den kommende præsidents kritik kommer, efter at han mandag er blevet briefet af sine kommende ministre på det forsvars- og sikkerhedspolitiske område.

Biden siger, at han blandt andet ønsker et ’klart billede’ fra Trump-administrationen om blandt andet USA’s styrker i udlandet.

»Vi har brug for fuld klarhed til den budgetplanlægning, der er i gang i forsvarsministeriet og andre ministerier for at undgå enhver forvirring eller forsinkelse, som vores modparter måske vil forsøge at udnytte«, siger Biden.

Han svarede ikke på opfølgende spørgsmål, da han havde leveret sin meddelelse.

Trump afviser stadig at erkende sit nederlag ved valget 3. november. Han har endnu ikke mødtes med Biden, og det er uklart, om han vil gøre det, inden magten skifter den 20. januar.

Normalt arbejder den afgående administration sammen med den nye regering og dens embedsmænd for at sikre en glidende overgang.

ritzau

Annonce

Læs mere