0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Dubai vil straffe kvalitetssvigt i test efter dansk flystop

Efter dansk stop for fly fra Dubai søger myndighederne i Forenede Arabiske Emirater dialog med Danmark.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Abdel Hadi Ramahi/Ritzau Scanpix
Foto: Abdel Hadi Ramahi/Ritzau Scanpix
Internationalt

Efter Danmark torsdag besluttede at lukke for trafikken af flyrejsende fra Dubai i De Forenede Arabiske Emirater, har myndighederne i den anden ende taget kontakt til Danmark samt lovet at slå hårdt ned på kvalitetssvigt i test. Det fremgår af en pressemeddelelse på De Forenede Arabiske Emiraters udenrigsministerium. Her udtaler Hans Excellence Faisal Lutfi, der er en assisterende viceminister ved De Forenede Arabiske Emiraters udenrigsministerium, at det kræves af alle testcentre i landet, at de lever op til »strenge kvalitetstjek«.

»Der uddeles alvorlige straffe for mangel på efterlevelse med internationale standarder for at sikre det højeste kvalitetsniveau i test«, siger han i udtalelsen.

»Hans Excellence noterer sig, at der er kommunikation i gang med danske myndigheder for at afklare detaljerne og tilfældene bag beslutningen for at sikre trygheden og sikkerheden for de rejsende«.

50 smittede er rejst ind fra Dubai

Torsdag oplyste transportminister Benny Engelbrecht (S), at der fra natten til fredag og fem dage frem vil være lukket for flyrejser fra Dubai. Det skyldes ifølge ministeren, at der er opstået en mistanke om, at negative testsvar fra rejsende fra Dubai ikke er pålidelige. Mistanken er opstået efter en henvendelse til Udenrigsministeriet. Det er ikke nærmere præciseret, hvem der er kommet med henvendelsen, hvornår den er kommet, eller hvad den går ud på.

Fredag oplyste sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at myndighederne i Danmark kender til mindst 33 tilfælde, hvor coronasmittede er rejse fra Dubai til Danmark med en negativ coronatest.

»Alene i januar er 50 smittede rejst ind fra Dubai, og vores eneste kendte tilfælde med den sydafrikanske variant kan også knyttes til indrejse fra Dubai«, skrev Magnus Heunicke.

»De 33 af dem er efter stramningerne med krav om negativ test før boarding«, fortsætter han.

De Forenede Arabiske Emirater ligger på den arabiske halvø ud til Den Persiske Golf.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere