0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Vrede i EU over vaccineforsinkelse: »Det er ikke acceptabelt«

Kommissionen vil sikre sig, at vacciner bestilt og betalt af EU ikke bliver eksporteret til højestbydende uden for unionen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Stefan Rousseau/Ritzau Scanpix
Foto: Stefan Rousseau/Ritzau Scanpix

Storbritannien har fuld fart på vaccineudrulningen ikke mindst på grund af vaccinen fra AstraZeneca, som premierminister Boris Johnson her undersøger. EU-Kommissionen er rasende over, at den svenskbritiske medicinalvirksomhed ikke kan levere det aftalte antal doser til EU.

Internationalt

EU-kommissæren sagde ikke direkte, at AstraZeneca havde givet de af EU-finansierede og -reserverede coronadoser til lande uden for unionen. Men efter et kort pressemøde mandag aften må man konstatere, at det som minimum er en mulighed, som sundhedskommissær Stella Kyriakides opererer med.

Den cypriotiske kommissær holdt en kort dundertale som reaktion på, at den svensk-britiske virksomhed AstraZeneca fredag havde annonceret, at den alligevel ikke kan levere det lovede antal vaccinedoser til EU i første kvartal.

»Den nye tidsplan er ikke acceptabel for EU. Derfor har jeg i weekenden skrevet et brev til virksomheden, hvori jeg stiller nogle vigtige og seriøse spørgsmål. EU har forudfinansieret udviklingen af vaccinen og produktionen og vil nu have noget retur«, sagde Stella Kyriakides og tilføjede:

»Den Europæiske Union vil vide, præcis hvilke doser der er blevet produceret af AstraZeneca, og hvortil de præcis er blevet leveret«.

EU’s investering i AstraZeneca-vaccinen er ikke offentlig, men ifølge netmediet politico.eu har EU investeret et trecifret antal millioner i euro til udvikling og produktion af AstraZeneca-vaccinen, som er lavet i samarbejde med Oxford Universitet. EU-finansieringen skulle blandt andet sikre, at vaccinen var klar til distribution, så snart EU’s Lægemiddelagentur, EMA, godkender vaccinen. Det forventes EMA at gøre på fredag, men AstraZeneca har ladet forstå, at EU må forvente en markant lavere levering end aftalt. En EU-kilde siger til nyhedsbureauet Reuters, at leveringen kan blive 60 procent lavere end aftalt i første kvartal.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere