Den svenske sundhedsstyrelse, Folkhälsomyndigheten, har indstillet betalinger for covid-19-vaccine til Pfizer og forsøger at få mere klarhed over mængden af vaccinedoser i hvert hætteglas, skriver dagbladet Dagens Nyheter tirsdag.
Oprindeligt blev det oplyst, at hvert hætteglas indeholdt fem doser vaccine. Det blev senere ændret til seks doser. Sverige ønsker nu, at EU-Kommissionen og Pfizer bliver enige om, hvor mange doser der reelt er i hætteglassene.
»Vi har meddelt selskabet, at vi vil vente med at betale fakturaerne, indtil vi har fået klarhed over dette spørgsmål«, siger chefepidemiolog Anders Tegnell til Dagens Nyheter.
Pfizer i Sverige afviser tirsdag at kommentere sagen.
Pfizer skruede ifølge Dagens Nyheter op for priserne og er begyndt at tage sig betalt for seks doser efter at første at have taget for fem. Men der er fortsat mange, som kun rummer fem, skriver avisen. Hætteglassene er fyldt op med en sikkerhedsmargin, som betyder, at man med den rette type nål kan få seks doser ud af dem.
»Det er uacceptabelt. Hvis et land kun har mulighed for at få fem doser ud, så har man fået færre doser til samme pris«, siger vaccinekoordinator Richard Bergström til Dagens Nyheter.
Den øgede fakturering er også sket uden godkendelse fra EU-Kommissionen. Folkhälsomyndigheten kommer ikke til å betale fakturaerne til Pfizer, før parterne er blevet helt enige, pointerer Anders Tegnell.
ritzau
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter