0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Nye tal fra Israel viser, at vaccinerne måske er endnu mere effektive

To foreløbige resultater af færdigvaccinerede fra Israel viser høj effektivitet i Pfizer-vaccinen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jack Guez/Ritzau Scanpix
Foto: Jack Guez/Ritzau Scanpix
Internationalt

Israel er klart længst i det internationale kapløb om at få vaccineret sin befolkning først.

Her har mere end 29 procent af befolkningen modtaget første stik, mens omkring 14 procent er færdigvaccineret ifølge Reuters.

Derfor er det mod Israel, man kaster blikket, for at få en vurdering af, hvor godt vaccinerne egentlig virker. Og de første foreløbige resultater for Pfizer-vaccinen ser gode ud, skriver New York Times.

Mandag fremlagde det israelske sundhedsministerium nye data, der viser, at ud af 428.000 personer, der har modtaget begge vaccinestik, er blot 63 af dem blevet smittet med coronavirus en uge efter. Det er blot 0,014 procent.

Samtidig viser data fra Maccabi, en af Israels fire selskaber, der udbyder sundhedsforsikringer, at kun 20 personer ud af omkring 128.600 færdigvaccinerede blev smittet en uge efter det sidste stik svarende til 0,01 procent.

»Ifølge Maccabis eksperter er det indledende resultater, men tallene er meget opmuntrende«, lød det fra Maccabi i en meddelelse mandag.

Vaccinerne kan være endnu mere effektive

De to forskellige indledende resultater er så gode, at hvis de holder stik, så er vaccinen fra Pfizer og BioNTech endnu mere effektiv end de 95 procent, der er fremlagt fra producenterne.

Det er dog for tidligt at konkludere for meget, da der ikke er foretaget sammenlignende studier mellem de færdigvaccinerede og ikke-vaccinerede i Israel, som vaccineudviklerne eksempelvis har.

Resultaterne er dog stadig de første pejlemærker mod, hvordan effekten af vaccinen virkelig er efter to stik.

Tidligere data fra den israelske sygekasse Clalits forskningsinstitut, Ran Balicer, viste, at der gik to uger efter første vaccinestik, før man så en egentlig virkning hos personer over 60 år.

Efter de 14 dage var der et fald på 33 procent i gruppen af personer, som havde fået første stik.

ritzau

Annonce

Læs mere