0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Pakistans domstol løslader islamist dømt for journalistdrab

En islamist, der blev dømt for en halshugning af den amerikanske journalist Daniel Pearl, er nu en fri mand.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Reuters/Ritzau Scanpix
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Højesteret i Pakistan har givet ordre til at løslade en islamist, der er dømt for drabet på den amerikanske journalist Daniel Pearl.

Det skriver nyhedsbureauerne AFP og Reuters.

Ahmed Omar Saeed Sheikh var den hovedmistænkte i sagen fra 2002, hvor Wall Street Journal-journalisten Daniel Pearl blev kidnappet og senere halshugget.

Han blev torsdag frikendt i ankesagen af to ud af tre højesteretsdommere.

38-årige Daniel Pearl var i færd med undersøge militante islamister i Karachi efter angrebet mod World Trade Center i New York 11. september 2001, da han blev kidnappet.

Video af Pearls’ halshugning dukkede op på nettet

Historien om Daniel Pearl fik stor international opmærksomhed - ikke mindst efter at videooptagelser af hans halshugning uger senere dukkede op på internettet.

Sheikh, der var født i Storbritannien, blev dømt til døden ved en antiterror-domstol. Tre andre medskyldige fik livsvarigt fængsel.

I 2020 omstødte en domstol i Pakistan Ahmed Omar Saeed Sheikhs dødsdom og reducerede den til syv års fængsel.

Samtidig blev de tre andre, der var blevet dømt som medskyldige i drabet, frikendt.

I 2011 blev der i USA udgivet en rapport af Pearl Project på Georgetown University efter en længere efterforskning af omstændighederne ved drabet på den 38-årige amerikaner.

Arbejdet med rapporten blev ledet af Pearls ven og tidligere kollega på Wall Street Journal Asra Nomani, der i dag er professor på Georgetown University.

Her blev det hævdet, at manden bag drabet på Pearl var Khalid Sheikh Mohammad. Altså manden, der ifølge USA stod bag det islamistiske angreb mod USA 11. september 2001, der kostede næsten 3000 mennesker livet.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere