Når vaccinerne fra amerikanske Johnson & Johnson er klar, ser det ud til, at EU-landene kan få vaccinerne »hjem« før de bliver godkendt. Med klausul om, at de først må bruges, når EMA, Det europæiske Medicinagentur, og EU-Kommissionen har sagt god for vaccinen. Så vaccinerne så at sige kan være klar til stik i det øjeblik, godkendelsen kommer.
Det har længe været et krav og et ønske fra blandt andre Danmark og statsminister Mette Frederiksen, (S), rejste kravet på det seneste EU-topmøde i januar, da de 27 lande mødtes virtuelt for at dele corona-erfaringer.


























