0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Biden vil forbyde angrebsvåben og sikre baggrundstjek af alle

Det er på tide at handle, siger Joe Biden på treårsdagen for et skoleskyderi i Florida, hvor 17 blev dræbt.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Rhona Wise/Ritzau Scanpix
Foto: Rhona Wise/Ritzau Scanpix

Skyderiet på Marjory Stoneman Douglas High School shooting i Parkland, Florida fandt sted 15. februar 2018. 17 personer blev dræbt.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

USA’s præsident, Joe Biden, opfordrer Kongressen til at godkende en våbenreform, herunder et forbud mod angrebsvåben, som ofte bruges ved masseskyderier.

Det gør han i en erklæring søndag, som er treårsdagen for et skyderi på Marjory Stoneman Douglas High School i byen Parkland i delstaten Florida 14. februar 2018.

Her blev 17 mennesker skudt og dræbt af en tidligere elev bevæbnet med en AR-15-riffel.

»På tværs af hele vores land kender forældre, ægtefæller, børn, søskende og venner smerten ved at miste en elsket til skydevåben«, udtaler Joe Biden ifølge BBC.

Mange af de overlevende teenagere fra skyderiet i Parkland er i dag fremtrædende fortalere for en reform af den amerikanske våbenlovgivning.

Retten til at bære våben er beskyttet af den anden tilføjelse til USA’s forfatning. Ifølge forfatningen er det alle amerikaneres ret at bære våben for at kunne forsvare sig selv og deres nærmeste.

Denne ret forsvares stærkt af mange konservative, blandt andre den tidligere præsident Donald Trump.

I sin erklæring opfordrer Joe Biden også til, at USA indfører baggrundstjek ved alle salg af skydevåben, et forbud mod store magasiner samt afskaffelse af juridisk immunitet for våbenproducenter.

»Det skylder vi alle dem, vi har mistet, og alle de sørgende, som er ladt tilbage. Det er tid til at handle nu«, udtaler Biden ifølge BBC.

Det skylder vi alle dem, vi har mistet, og alle de sørgende, som er ladt tilbage. Det er tid til at handle nu

Lovgivning om baggrundstjek gik i stå under Trump

I en separat erklæring udtaler formanden for Repræsentanternes Hus, demokraten Nancy Pelosi, at Kongressen vil genoplive en lovgivning om baggrundstjek, som gik i stå, da republikaneren Donald Trump var præsident.

»Nu, i samarbejde med det demokratiske Senat og Joe Biden og vicepræsident Kamala Harris’ administration, vil vi vedtage disse og andre livreddende lovforslag og sikre de fremskridt, som samfundet i Parkland og det amerikanske folk fortjener og kræver«, siger hun ifølge BBC.

I USA er det kun medlemmer af Repræsentanternes Hus, der officielt kan fremsætte et lovforslag. Bliver det godkendt her, sendes det videre til afstemning i Senatet og endeligt til præsidenten, som skal underskrive det.

Demokraterne har flertal i Repræsentanternes Hus, mens der i Senatet er 50 republikanere, 48 demokrater og to uafhængige, som stemmer med Demokraterne.

I tilfælde af stemmelighed har vicepræsidenten, demokraten Kamala Harris, den afgørende stemme.

ritzau

Læs mere: