0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

USA straffer Myanmars militær og truer med mere af samme skuffe

Hvis politivolden mod demonstranter varer ved i Myanmar, så kan det betyde flere sanktioner fra USA.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Ye Aung Thu/Ritzau Scanpix
Foto: Ye Aung Thu/Ritzau Scanpix

Hvis politivolden mod demonstranter varer ved i Myanmar, så kan det betyde flere sanktioner fra USA, lyder truslen fra den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

USA indfører sanktioner mod to af lederne i militæret i Myanmar og truer med yderligere tiltag, hvis volden mod demonstranter fortsætter.

Det siger den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, mandag lokal tid.

»Vi vil ikke tøve med at tage flere midler i brug mod dem, der begår vold og undertrykker folks vilje. Vi kommer ikke til at vakle i vores støtte til befolkningen i Burma«, siger Blinken. Han bruger Myanmars tidligere navn, Burma.

USA har allerede indført sanktioner mod Myanmars fungerende præsident og adskillige andre officerer i militæret efter kuppet 1. februar.

Tidligere mandag indførte EU’s udenrigsministre også sanktioner mod juntaen i Myanmar.

»Vi tog en politisk beslutning om at indføre sanktioner over for militæret, der er ansvarlig for kuppet, og deres økonomiske interesser«, sagde EU’s udenrigschef, Josep Borrell, mandag aften dansk tid.

Har strammet grebet om magten

EU er Myanmars tredje største handelspartner, og Borrell sagde, at al direkte økonomisk støtte fra EU’s udviklingssystem til regeringens reformprogrammer holdes tilbage.

USA var den første nation til at indføre sanktioner mod militæret i Myanmar i kølvandet på militærkuppet.

Det skete omkring en uge efter kuppet, hvor præsident Joe Biden underskrev et dekret, der frøs militærets aktiver i USA. Myanmars militær har aktiver for omkring en milliard dollar i USA.

Myanmars militær væltede 1. februar Myanmars demokratisk valgte leder, Aung San Suu Kyi. Hun blev samtidig anholdt, og det samme gjorde flere medlemmer af hendes parti, Den Nationale Liga for Demokrati (NLD).

Siden da har der været store protester i Myanmars gader. Militæret har samtidig støt strammet grebet om magten i det sydøstasiatiske land.

I weekenden blev to demonstranter skudt og dræbt under de store demonstrationer.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere