Når statsminister Mette Frederiksen (S) og Østrigs kansler, Sebastian Kurz, mødes med Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, torsdag i Jerusalem, er produktion af vacciner det helt store emne på dagsordenen. Og – i et større og længere perspektiv – også muligheden for at udvikle vacciner. Enten i statslig regi, i et samarbejde mellem offentligt og privat eller eventuelt også i et samarbejde mellem flere lande.
Mette Frederiksen har ikke lagt skjul på, at hun er fascineret af det, israelerne har opnået på vaccineområdet, hvor over halvdelen af den israelske befolkning allerede har fået første vaccinestik.
Men de tre lande deler også analysen af, at behovet for vacciner ikke stilner af lige foreløbig. Mette Frederiksen ser for sig en 3-5-årig periode, hvor der vil være behov for nye vacciner både til nye mutationer og til genvaccinering.
Det slog hun senest fast ved denne uges EU-topmøde, og derfor ser hun behovet for statslige eller halvstatslige vaccinefabrikker som helt essentielt.
Israel og Østrig deler analysen, og derfor begyndte de tre lande allerede i starten af året at diskutere muligheden for selv at producere vaccinerne. I første omgang den praktiske del, hvor det handler om at komme vaccinerne på glas og få dem distribueret. Enten i eksisterende fabriksanlæg eller i nybyggeri.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.
Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.
Prøv Politiken nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her