0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Norge har flere nye smittede end Danmark. Nu vil eksperter tage drastiske midler i brug

Stigende smittespredning med covid-19 har ført til, at flere norske professorer vil lukke landet totalt ned.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Ntb Scanpix/Ritzau Scanpix
Foto: Ntb Scanpix/Ritzau Scanpix

Det er især Oslo, der oplever stigende smitte. Fredag meldte myndighederne om 307 nye tilfælde af covid-19 det seneste døgn.

Internationalt

Sundhedsminister Bent Høie sagde torsdag til NRK, at regeringen i næste uge vil indføre nye restriktioner for at få styr på smitten uden at uddybe nærmere.

Han lagde dog op til, at restriktionerne kan indføres regionalt eller lokalt.

I Oslo er byens restauranter og butikker allerede blevet lukket fra 2. til 15. marts med undtagelse af dagligvarebutikker og apoteker.Norge skal lukkes fuldstændig ned i to uger før og efter påske for at få styr på en stigende smittespredning med coronavirus i landet. Det mener smitteværns-professor Bjørg Marit Andersen fra universitetshospitalet i Oslo, der får opbakning fra flere kolleger.

Udmeldingen kommer, efter at Norge og i særdeleshed hovedstaden Oslo har registreret et rekordhøjt antal smittede. I de 24 timer op til fredag blev 307 personer således testet positive for virussen i hovedstaden, hvilket er det højeste antal på en dag under pandemien. På landsplan nåede det daglige antal smittetilfælde tirsdag sit højeste niveau siden begyndelsen af januar med 729 smittede.

Derfor skrev Bjørg Marit Andersen tidligere på ugen et brev til sundhedsmyndighederne, hvor hun kommer med en række anbefalinger for at dæmme op for smitten, skriver avisen Dagbladet.

Øget afstandskrav og påbud om mundbind

Andersen foreslår i brevet en total nedlukning af Norge i de to uger op til påske. I påskeferien skal det være muligt at rejse indenlands med øgede coronarestriktioner, inden landet skal lukkes igen i to uger efter påske for at standse en eventuelt smittespredning fra ferien.

»Jeg taler om en ordentlig nedlukning, som den vi havde 12. marts sidste år. Ligesom dengang må tometersreglen praktiseres, og denne gang skal vi også have mundbindspåbud«, siger Andersen til Dagbladet og tilføjer, at den norske grænse formentlig også skal holdes lukket i lang tid endnu.

Bjørg Marit Andersen får opbakning fra professor i socialmedicin og epidemiologi Steinar Westin fra Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet. Han mener, at Norge bør gøre som Finland, der planlægger en hård nedlukning af landet 8. marts.

Også professor Dag Svanæs fra samme universitet vil lukke ned ligesom Finland. Han foreslår en tre uger lang nedlukning for at få smitten ned.

Sundhedsminister Bent Høie sagde torsdag til NRK, at regeringen i næste uge vil indføre nye restriktioner for at få styr på smitten uden at uddybe nærmere. Han lagde dog op til, at restriktionerne kan indføres regionalt eller lokalt.

I Oslo er byens restauranter og butikker allerede blevet lukket fra 2. til 15. marts med undtagelse af dagligvarebutikker og apoteker.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere