0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Stormagter advarer Rusland: »Jeg er virkelig bekymret for Ruslands handlinger«

Rusland har sendt over 40.000 soldater til Ukraines østlige grænse og mindst lige så mange til Krim-halvøen. Nu advarer G7-landene Rusland om at stoppe provokationer.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Str/Ritzau Scanpix
Foto: Str/Ritzau Scanpix

Denne ukrainske soldat nær grænsen til Rusland er helt sikkert forberedt på muligheden for et russisk angreb.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En samling af nogle af verdens mest indflydelsesrige lande har mandag aften sendt en klar besked til Rusland.

Landene, der er samlet i gruppen ved navn G7, beder således russerne om at stoppe deres »provokationer« over for Ukraine.

»Vi opfordrer Rusland til at stoppe med sine provokationer og øjeblikkeligt nedtrappe spændingerne, som det kræves i henhold til internationale forpligtelser«, lyder det i en udtalelse fra G7’s udenrigsministre.

Rusland har opmarcheret over 40.000 soldater ved Ukraines østlige grænse. Mindst lige så mange er sendt til den besatte Krim-halvø. Sådan lyder meldingen fra en talsperson for Ukraines præsident, Volodimir Selenskij, mandag.

Selenskij har forsøgt at få Ruslands leder, Vladimir Putin, i tale. Men Ukraine har ikke modtaget noget svar, siger talspersonen.

G7 består af Canada, Frankrig, Italien, Japan, Storbritannien, Tyskland og USA. EU deltager desuden i alle samtaler som gæst.

Største opmarch siden Krim-annektering

Ifølge USA er den russiske opmarch af soldater den største i området siden 2014. Det var det år, hvor Rusland annekterede den ukrainske halvø Krim.

Der har siden begyndelsen af året været sammenstød mellem den ukrainske hær og oprørsmilitser i det østlige Ukraine.

26 ukrainske soldater meldes dræbt siden januar.

USA’s udenrigsminister, Anthony Blinken, advarede søndag Rusland om, at det vil få konsekvenser, hvis landet vælger at køre hårdt på over for Ukraine.

»Jeg er nødt til at fortælle, at jeg er virkelig bekymret for Ruslands handlinger på grænsen til Ukraine. Præsident Biden har været meget klar om dette. Hvis Rusland handler hensynsløst eller aggressivt, så vil det få en omkostning, det vil få konsekvenser«, sagde Blinken til NBC.

Rusland afviser at være krigerisk.

»Selvfølgelig planlægger ingen at bevæge sig mod krig. Og helt generelt accepterer ingen muligheden for en sådan krig«, sagde den russiske regerings talsmand, Dmitrij Peskov, søndag.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter