0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

USA har færdigvaccineret 100 millioner mennesker

Lidt over 38 procent af alle voksne i USA er nu færdigvaccinerede. Over halvdelen har fået mindst ét stik.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

100 millioner mennesker i USA er nu fuldt vaccinerede mod coronasmitte.

Det oplyser Jeff Zients, der koordinerer Det Hvide Hus’ indsats mod pandemien, fredag.

»Det er 100 millioner amerikanere, der nu har en følelse af lettelse og ro i sindet ved at vide, at efter et langt og hårdt år er de beskyttede mod virusset«, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP.

Det svarer til lidt over 38 procent af landets voksne befolkning over 18 år, viser tal fra det amerikanske Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse (CDC).

Til sammenligning har 11 procent eller knap 650.000 danskere fået to vaccinedoser og er dermed færdigvaccinerede, viser de seneste tal fredag.

Lidt over to tredjedele af alle amerikanere over 65 år er færdigvaccinerede.

Over halvdelen - 55 procent - af alle voksne amerikanere har fået mindst én dosis.

Hele 237 millioner doser er sendt ud til forskellige vaccinationssteder i USA.

Gennem hele foråret er antallet af coronavacciner, der er skudt i armene på amerikanerne, steget støt.

Præsident Joe Biden havde som mål, at der skulle gives 100 millioner vacciner i løbet af hans første 100 dage. Det mål er for længst nået.

Det er frivilligt, om man vil følge myndighedernes opfordring og tage imod tilbuddet om en vaccine.

En undersøgelse fra Kaiser Family Foundation viser, at der er mere udbredt skepsis mod coronavaccinerne blandt republikanske vælgere, skriver AFP.

29 procent af republikanere svarer, at de ’absolut ikke’ vil tage imod en vaccine, mens det kun er fem procent af de demokratiske vælgere, der siger det samme. Ni procent af de amerikanere, der er registreret som uafhængige vælgere, svarer ligeledes, at de afgjort ikke vil tage imod en vaccine.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter