Der findes to yderpunkter i fortællingen om Danmark og danskernes rolle i Grønland siden missionæren Hans Egede og det gode skib ’Haabet’ anløb Håbets Ø lidt uden for Nuuk for 300 år siden.
Yderst på den kritiske flanke findes opfattelsen af danskerne i Grønland som en koloniherre på lige fod med andre kolonimagter. Ganske vist uden egentlig slavegørelse af den lokale befolkning, men det bundede ikke i andet end særlige lokale forhold og praktik. Her er opfattelsen, at kolonialismen ikke kan gradbøjes, og at den er ond.
